Alle medarbejdere der er ansat med ferie med løn har krav på et ferietillæg på minimum 1% af den ferieberettigede løn. I vejledningen 'Ferietillæg - hvad er det?' beskriver vi, hvorfor man skal have et ferietillæg, når man har ferie med løn. Når man ved, hvorfor der udbetales ferietillæg til medarbejdere, der har ferie med løn, giver det også rigtig god mening, at medarbejderne skal have sit ferietillæg af afholdte feriedage ved fratrædelse. Det er det, der beskrives i denne vejledning.
Intect sørger automatisk for at udbetale ferietillæg 2 gange årligt - i maj og i august. Systemet danner automatisk en lønlinje med det beregnede ferietillæg, og udbetaler det automatisk med lønnen i maj og august.
Når en medarbejder, der har været ansat med ferie med løn og dermed også mindst 1% i ferietillæg, fratræder, afregner systemet automatisk 12,5% feriegodtgørelse til Feriekonto (medmindre virksomheden holder feriepengene i huset). Derudover udbetaler systemet automatisk ferietillæg for de feriedage, som medarbejderen har afholdt. Medarbejderen har krav på at få ferietillæg af sine afholdte feriedage, hvorfor der er lagt en automatik i systemet, så du ikke selv skal huske at få ferietillægget udbetalt ved fratrædelse.
Eksempel
For at forklare funktionen yderligere har vi her indsat et konkret eksempel. Eksemplet tager udgangspunkt i en virksomhed, som afregner feriegodtgørelse til Feriekonto ved fratrædelse.
En medarbejder fratræder den 30. april. Medarbejderen har været ansat hele ferieåret, og har dermed optjent feriedage/feriepenge/ferietillæg fra 1/9 frem til fratrædelsesdatoen d. 30/4.
Optjente feriedage: 16,64 (8 måneder *2,08)
Feriepengegrundlag: 200.000 kr. (Løn 25.000 pr./md * 8 md.)
Feriepenge: 25.000 (Feriepengegrundlag *12,5%)
Ferietillæg: 2.000 kr. (Feriepengegrundlag *1%)
Medarbejderen har afholdt 6 af sine optjente feriedage, og har dermed en rest på 10,64 feriedage tilbage, som beskattes og afregnes til Feriekonto. Dette sker automatisk, når der indsættes en fratrædelsesdato på medarbejderens stamdata. Herefter kan afregningen ses med det samme på en forhåndsvisning af lønsedlen.
Systemet udbetaler ligeledes ferietillæg for de 6 afholdte feriedage, som beregnes således:
(Samlet ferietillæg: 2.000 kr. / Opsparede feriedage 16,64) * afholdte feriedage 6
Ferietillæg for de 6 afholdte dage er dermed: 721,15 kr.
Du skal altså ikke selv foretage beregningen eller huske at udbetale ferietillægget. Dét gør Intect helt automatisk, når du indsætter en fratrædelsesdato på medarbejderens stamdata.