I Intect har vi en række standard-lønarter, som du kan bruge i din lønbehandling, men du kan også skræddersy dine egne lønarter. Du kan læse mere om standard-lønarter i vejledningen 'Lønarter i Intect'.
Alle standard-lønarter kan redigeres så de passer til de behov I har i virksomheden. Hvis du har behov for at redigere lønartens logik, vil vi anbefale at du i stedet kopierer lønarten og dermed opretter din egen lønart. På den måde bevarer du et sæt af Intects standard lønarter, som du til hver en tid kan kopierer fra.
Du kan ændre lønartens beskrivelse og tekst til medarbejderens lønseddel og du kan også ændre den engelske oversættelse. Se mere om det i vejledningen 'Ændre beskrivelse/tekst/oversættelser på lønseddel på en lønart'.
Dertil kan du sortere hvilken rækkefølge, lønarterne skal vises i under kolonnen 'Sortering'.
Du aktiverer det enkelte felt ved at klikke på det - herefter kan du blot indtaste den ønskede tekst/beløb eller vælge fra drop-down menuen afhængigt af, hvilket felt det er.