Som udgangspunkt genberegner Intect løbende virksomhedens lønkørsler automatisk, i takt med at du foretager ændringer til medarbejdernes løn - eller stamdata.
I tilfælde hvor der er foretaget ændringer til et meget stort antal medarbejdere (i skrivende stund er grænsen sat til 100) vil du opleve at du manuelt skal igangsætte en genberegning, når du er klar til det.
Genberegn lønkørsel
Gå til Virksomhed - Lønkørsel og markér den lønkørsel, der skal genberegnes. Klik på 'Genberegn', og systemet vil foretage en beregning af de nye data. Det er kun lønkørsler, der står med status 'Kladde', som kan genberegnes.
Genberegningen vil blive igangsat på serveren, og du får en besked via e-mail når den er gennemført. Det tager typisk ikke mere end et par minutter, men du kan lejlighedsvist opleve at der går længere tid.
Mærkelig fejlbesked
Hvis du får en besked på lønkørslen, som ser mærkelig ud, er det ofte fordi, du skal genberegne lønkørslen - så tilrettes fejlbeskederne.
Det kan fx være, at beskeden siger, at lønkørslen ikke vil resultere i nogen data, der kan indberettes, selvom du ved, at det er der (se billedet nedenfor).
I ovenstående tilfælde vil en genberegning få beskeden til at forsvinde. Hvis beskeden ikke forsvinder efter en genberegning, skal du undersøge det nærmere.
Gule fejlbeskeder er blot en oplysning, og du kan se bort fra beskeden, hvis den ikke er relevant.
Røde fejlbeskeder blokerer for at du kan bogføre din lønkørsel, og de skal derfor håndteres. Men det er en god idé først at genberegne lønkørslen, og se om det fjerner beskeden.
Eksempler på fejlbeskeder
Eksempler på gule fejlbeskeder
Eksempler på røde fejlbeskeder
OBS! Beskeder, der ligger på allerede bogførte lønkørsler er beskeder, som Skat har sendt via lønsystemet. Det er vigtigt at få undersøgt, hvad årsagen til beskeden er og få det løst. Se evt. denne vejledning: 'Almindelige fejlmeddelelser fra Skat'.
Genberegning ved bogføring
Det første der sker, når du klikker 'bogfør' på en lønkørsel er, at systemet genberegner alle data i lønkørslen. Det betyder, at det altid er de nyeste data, der bogføres.
Det er dog en god ide, at de data man får vist inden man tjekker sin løn igennem - og dermed inden man klikker på bogfør - også er de nyeste data. Derfor anbefaler vi, at du klikker 'Genberegn' og først derefter tjekker totalerne og lønsedlerne igennem.