Af sikkerhedsmæssige hensyn, er det en god idé at lade systemet automatisk logge en bruger ud, hvis de ikke har været aktive i en vis periode. Der er to måder at indstille dette på: en generel indstilling for hele systemet og en personlig indstilling for den enkelte bruger. Her er en vejledning til begge muligheder.
Denne artikel er sidst opdateret: september - 2023.
Generelle indstillinger
Gå til Virksomhed - Opsætning - Indstillinger og vælg menupunktet 'Sikkerhed'.
Det første punkt under 'Sikkerhed' er 'Maksimal længde af login-session (minutter)' og dette punkt angiver hvor længe der går før systemet automatisk logger dig ud, pga. inaktivitet. Som standard gælder 30 minutter, som også vil gælde hvis feltet efterlades blankt. Den enkelte bruger kan godt sætte et lavere interval, men ikke et højere.
Brugerdefineret indstillinger
Øverst til højre klikker du på Intect logoet og vælger menupunktet 'Indstillinger'.
Under punktet 'Overstyr længden af login-session (minutter)' indsætter du det antal minutter, som du vil have, der skal gå før du logges ud af systemet, ved inaktivitet. Vær opmærksom på, at værdien der er indsat af administrator under Virksomhed - Opsætning - Indstillinger bestemmer det maksimale antal minutter, der skal gå før systemet logget dig ud. Du kan dermed kun nedsætte værdien, men ikke sætte værdien højere end den, der er bestemt af administrator.