Den 1. juli 2023 træder de nye regler om det såkaldte særlig løntillæg i kraft for de virksomheder, som følger ATL-overenskomsten.
En af de største ændringer ved overenskomstfornyelsen af ATL-overenskomsten er, at den særlige opsparing på 7% afløses af et løntillæg på enten 5,90% eller 6,30% afhængig af, om der er tale om timelønnede eller fuldlønnede.
I denne vejledning beskrives hvordan du skal opsætte opsparingen i Intect.
Denne artikel er sidst opdateret: september 2023.
Det kan være lidt forvirrende med to begreber som næsten hedder det samme, så når vi skriver 'Særlig opsparing' er det den "gamle" fritvalgsopsparing vi referer til og når vi skriver 'Særligt løntillæg' er det den nye saldo, vi henviser til.
Særligt løntillæg
ATL overenskomsten forklarer det særlige løntillæg således:
Normallønstillægget udgør pr. 1/7-2023:
- For timelønnede 5,9% af den ferieberettigede løn
- For fuldlønnede 6,3% af den ferieberettigede løn
Pr. 1/3-24 omregnes 9% særlig opsparing til et normallønstillæg
- For timelønnede 7,6% af den ferieberettigede løn
- For fuldlønnede 8% af den ferieberettigede løn
Tillægget skal fremgå på en selvstændig linje på medarbejderens lønseddel og Ordet 'Særligt tillæg' skal fremgå af navnet.
Eksempel på Særligt tillæg/fuldlønnede 2023.
Kun hvis den enkelte medarbejder selv ønsker at fastholde den særlige opsparing, kan særlig opsparing fortsat være aktuel for den enkelte medarbejder på overenskomsten.
Sådan laver du opsætningen i Intect
Der er et særligt beregningsgrundlag, som skal vælges på fritvalgsordningen, for beregningen bliver korrekt i forhold til ovenstående eksempel.
Vælg beregningsgrundlaget: NNF/ DI (Vi vil få ændret navnet på grundlaget).
Tilret skabelonen
Ved overenskomstændringer som gælder en hel gruppe af medarbejdere, kan du rette skabelonen og vælge, at det skal ændres på alle medarbejdere på den pågældende skabelon. Har du medarbejdere, der gerne vil fortætte med at at have den særlige opsparing, kan du manuelt tilrette disse under medarbejderens stamdata.
Den ændring du foretager på skabelonen bør være den som de fleste medarbejdere, på den pågældende skabelon følger. På den måde undgår du alt for meget manuelt arbejde.
Når du vælger at gemme ændringen på medarbejderne vil det kun være fritvalgsordningen, der opdateres og ikke de øvrige felter på skabelonen. Det vil sige, Intect overskriver ikke evt. tilrettede oplysninger på medarbejdernes stamkort, men kun fritvalgsordningen.
Ret navnet på fritvalgsordningen
For at tilrette navnet på ordningen går du til Virksomhed - Opsætning - Indstillinger og overskrive det navn, der står ud for fritvalgsordningen til Særligt løntillæg.
Vær opmærksom på, at hvis du bruger Fritvalgsordningen i forvejen, er det en god idé at oplyse medarbejderne om navneændringen, så de ikke er i tvivl om hvad der står på lønsedlen.
Hvis du vælger at benytte fritvalgsordningen til både at håndtere den særlige opsparing og det særlige løntillæg er det ikke muligt at give den samme ordningen to forskellige navne. Løsningen er at oprette en egen saldi, som er beskrevet i vejledningen 'Opret brugerdefinerede Saldi'.