Opdateret layout for udgående e-mails.
Vi har opdateret designet på alle udgående e-mails for at give dem et mere moderne og professionelt udtryk. Det nye layout sikrer en mere brugervenlig oplevelse for modtagerne – samtidig med at al vigtig information naturligvis stadig fremgår klart og tydeligt.
Intern ref.: GS-13875
Mulighed for at slette en medarbejder.
Det er nu muligt at slette medarbejdere helt, så de ikke længere vises som inaktive på medarbejderlisten under fanen "Medarbejdere".
Lønsedler og andre historiske data for medarbejderen vil fortsat være tilgængelige via rapporterne, selv efter sletningen.
Du kan slette en medarbejder ved at gå til Medarbejdere > Generelt eller under fanen Ansættelse. Klik på ikonet med de tre prikker nederst i højre hjørne, og vælg "Slet medarbejder eller ansættelse". Der er tilføjet muligheden for at slette medarbejderen helt.
Vær opmærksom på at der i tilfælde hvor du har slettet en medarbejder helt, og der efterfølgende importeres tids- eller løndata på medarbejderen, vil være mulighed for at genaktivere medarbejderen.
Intern ref.: GS-14020
Ny pension udbyder tilføjet.
Vi understøtter nu PaymentHub som pensionsudbyder i systemet. Det betyder, at virksomheder, der benytter PaymentHub til håndtering af pensionsindbetalinger kan vælge udbyderen i pension modulet under medarbejdernes ansættelse eller via skabeloner. Funktionen bidrager til en mere strømlinet og automatiseret lønproces, hvor pensionsdata overføres korrekt og rettidigt til PaymentHub.
Intern ref.: GS-13952
Automatisk overførsel af år-til-dato kørsel til Expense-appen.
Med denne release introducerer vi en ny funktionalitet, der sikrer, at den akkumulerede år-til-dato kørsel for alle aktive expense brugere automatisk overføres fra Intect til Expense-appen. Overførslen sker både ved oprettelse af nye brugere og ved opdatering af eksisterende brugere.
Dette skaber en mere gnidningsfri integration mellem løn og expensehåndtering og sikrer, at data er opdaterede og konsistente på tværs af systemerne.
Funktionen aktiveres automatisk og kræver ingen yderligere opsætning.
Intern ref.: GS-14075
Det med småt
- Forbedring af feriehåndteringen på funktionærlignende medarbejdere med 3F feriekassen. (GS-14027)