Den 18. september 2023 blev et lovforslag om ændring af arbejdstidsloven sendt i høring. Lovforslaget indfører blandt andet en pligt til at registrere arbejdstid og en mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid. Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.
Denne artikel er sidst opdateret: januar 2024.
Kort opsummering af loven
Kort opsummeret indeholder lovforslaget en ny pligt for arbejdsgivere til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Registreringspligten er for at sikre, at reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid bliver overholdt. Derudover, indeholder lovforslaget også krav om, at medarbejderen selv skal kunne tilgå egne oplysninger i registrerings-systemet og at arbejdsgivere skal opbevare de registrerede oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens ugentlige arbejdstid.
Tidsregistrering i Intect
I Intect har vi integreret et tidsregistreringssystem, som alle Intects kunder har adgang til og som medarbejderne kan tilgå via Intects app. Her kan medarbejderne registrere deres timer, ferie, sygdom osv. og de kan trække en rapport over egne tidsregistreringer - vejledningen 'Sådan henter du en rapport over dine timeregistreringer i appen' beskriver hvordan man henter rapporten.
Vi følger lovforslaget tæt og arbejder, i den forbindelse med at sikre, at Intects tidsregistrerings-system lever op til de krav, som bestemmes med den nye lov. Hvis I endnu ikke kender til Intects tidsregistrerings-system, så læs mere om den i vejledningen 'Timeregistrering/ Godkendelse af timer'.
Du kan også læse flere detaljer om lovforslaget på Dansk Industris hjemmeside - det kræver dog at du er medlem og dermed kan logge ind.