I denne vejledning beskriver vi hvordan du nemt kan regulere bededagstillægget hvis den opsparede saldo skal tilrettes. Er det på en enkelt medarbejder eller få, er det nemmest at rette via en lønart på løndata men er det flere kan det bedst betale sig at rette vis Dataimport.
Denne artikel er sidst opdateret: januar - 2024.
Regulering via lønarten 'Regulering af bededagstillæg'
Der er lavet en lønart, der kan bruges til at regulerer saldoen for bededagstillægget. Funktionen er den samme som vi kender det fra Fritvalgssaldoen.
Gå til medarbejderens løndata og tilføj lønarten 'Regulering af bededagstillæg'. Indsæt det beløb, som opsparingen skal reguleres med. Et positivt beløb opskriver saldoen og et negativt beløb nedskriver saldoen. Lav en forhåndsvisning af lønsedlen og se din rettelse med det samme.
Regulering via dataimport
Gå til Virksomhed - Opsætning - Dataimport. Vælg 'Primosaldi/korrektioner - enkelt saldo' og 'Hent skabelon'.
Vælg skabelonen: Bededagstillæg og klik 'OK'.
Følgende felter skal udfyldes i filen:
- Indsæt en unik reference på medarbejderen (cpr.nr. kan bruges hvis medarbejderen kun har én ansættelse, ellers brug ekstern reference eller Medarbejder-ID).
- Indsæt en 'Effekt pr. dato', som er den dato din regulering skal have effekt på lønsedlen og i rapporter.
- Indsæt det beløb, som du ønsker at regulere bededagstillægget med og gem dit indlæsningsark på computeren. Et positivt beløb opskriver saldoen og et negativt beløb nedskriver saldoen
Vælg 'Upload udfyldt fil' og klik på 'Upload'.
Vælg Intect import, Standard og klik på 'Vælg fil' og find din gemte fil og klik på 'Importér'.
Bededagstillægget vil nu være opdateret i systemet. Du kan tjekke medarbejderens lønseddel for den lønperiode, som du valgte ændringen skulle ske og se din rettelse med det samme på HTML visningen.
Mere om bededagstillæg
Bededagstillægget og Intects løsning hertil er yderligere beskrevet i vejledningen 'Bededagstillæg'.
Læs mere om hvordan du udbetaler bededagstillægget i vejledningen 'Udbetaling af bededagstillæg'.
Rapporten 'Saldohistorik' kan trækkes på bededagstillægget og den viser medarbejderens navn, samt den samlede opsparing for bededagstillægget for den periode, du har indtastet i sine søgekriterier. I den første udgave af bededagstillægget er det kun denne rapport, der viser saldoen. Vi arbejder på at få de inkluderet i de øvrige rapporter.
Se mere i vejledningen 'Bogføring af bededagstillæg'.