I denne vejledning beskriver vi hvordan Intect er sat op til bogføring af søgnehelligdagskontoen (SH), samt hvilke rapporter, du kan trække for at finde den samlede opsparing af (SH).
Denne artikel er sidst opdateret: februar - 2024.
Søgnehelligdagskontoen
Ved bogføring af SH anvendes nettoprincippet i Intect. Det vil sige, at systemet regulerer bevægelsen (opsparing minus udbetaling) i bogføringen. Intect danner dermed en regulering af hensættelsen, som fremgår af rapporten 'Løntotaler' ved hver lønkørsel.
Dertil dannes en linje med udbetaling fra fritvalgskontoen for perioden og en linje der regulerer fritvalgskontoen i balancen.
Løntotaler
SH'en fremgår af rapporten 'Løntotaler', ved hver lønkørsel. Rapporten kan trækkes pr. lønkørsel og kan grupperes på lønkørsel, afdeling og medarbejder.
Fordelen ved at benytte denne metode er, at det bliver muligt at afstemme rapporten 'Løntotaler' direkte op i mod eIndkomst ved hver lønkørsel.
Saldi for fritvalgsordning og søgnehelligdage
I rapporten 'Saldi for fritvalg og søgnehelligdage' fremgår SH-opsparingen. Rapporten kan trækkes med en 'pr. dato' og du kan vælge at medtage fratrådte medarbejdere og/eller åbne kladde-lønkørsler.
Rapporten viser den samlede opsparing på medarbejderniveau og kan afgrænses til bestemte afdelinger, skabeloner eller medarbejdere.
Bogføring af SH i forhold til dimensioner
Anvender du dimensioner i Intect til din bogføring beskriver vi nedenfor hvordan du kan gennemgå din Lønartsopsætning.
Gå til Virksomhed - Opsætning - Løn og tidsarter og find alle de lønarter, der har med SH at gøre – udbetaling og opsparing. Sæt disse op til at stå til 'fordeles' under lønartsopsætningen.
- De lønarter (konti), der skal gå i driften skal stå til 'fordeles'.
- De lønarter, der skal gå i balancen skal stå til 'ignorér.