I nogle situationer, gælder fx vikarer, er det nødvendigt at definerer i systemet hvor mange antal arbejdsdage medarbejderen har arbejdet. I Intect er det muligt at indsætte et antal arbejdstimer pr. uge og ligeledes opsætte et fast antal arbejdstimer pr. dag, som systemet dermed kan beregne feriedage og skattefradrag ud fra. Se mere om det i vejledningen 'Timer & Fravær'. For vikarer er det derimod ikke muligt altid at indsætte en fast arbejdsuge. Læs med nedenfor hvor vi beskriver hvordan du så kan definerer antal arbejdsdage i systemet.
Denne artikel er sidst opdateret: april 2024.
Angiv antal arbejdsdage
Intect tager altid udgangspunkt i det antal arbejdstimer, som er indsat på medarbejderes ansættelse under 'Timer & Fravær'.
Hvis der ikke er indsat et antal normaltimer pr. uge vil systemet beregne ud fra en 37 timers arbejdsuge.
I visse situationer, er der brug for at kende antallet af arbejdsdage i en lønperiode, uafhængigt af antallet af arbejdstimer.
Det er nødvendigt for systemet at kende antallet af arbejdsdage som benyttes til:
- Tildeling af feriedage for løsarbejdere (se mere om løsarbejdere i vejledningen 'Løsarbejdere').
- Beregning af skattefradrag pr. arbejdsdage (se mere om skattedage i vejledningen 'Ekstra skattedage på lønsedlen'.
- Pensionsbidrag, som er angivet pr. arbejdsdag.
Indsæt lønarten 'Løn' og angiv antal arbejdsdage i feltet 'enheder'. Systemet vil ikke kræve et beløb eller en sats. Det kan være en god idé at ændre tekst på lønseddel, så det ikke bliver forvirrende for medarbejderen med den ekstra lønlinje.
Ved brug af denne metode overstyres periodens tidsregistreringer og/eller medarbejderens standard arbejdstid, som først beskrevet i vejledningen.
Skattefradrag
Dagssatsen for 1 skattedag beregnes på årsbasis. Det vil sige, at for at komme frem til skattefradraget som systemet beregner, skal du først beregne dagssatsen.
Eksempel med et månedsfradrag på 8.000 kr.
Dagssatsen er:
8.000 kr. * 12 måneder = 96.000 kr./år
96.000 kr. /365 dage = 263,014 kr./pr. dag
Som eksemplet nedenfor viser, så regner systemet et fradrag på 3.945,21 kr. for 15 skattedage.
263,014*15 = 3.945,21 kr.
Vær opmærksom på, at for at denne funktion fungerer korrekt, skal du markere felterne 'Tillad skattefradrag at overstige fradraget for den aktuelle lønperiode' og 'Benyt dagsfradrag på basis af timeregistreringer'. Det gør du under Medarbejder - Ansættelse.
Du kan læse mere om arbejdstimer og hvorfor det er vigtigt at få indberettet korrekt antal timer i vejledningen 'Arbejdstimer'.