Det sker indimellem, at den statistikfil der sendes automatisk til statistikudbyderen bliver afvist eller delvist afvist grundet mangelfulde eller forkerte oplysninger. Det kan betyde, at lønstatistikken skal indberettes på ny.
Hvis det sker, at din statistikfil bliver afvist, kan du rette de oplysninger, der er forkerte og derefter trække en ny statistikfil, som du uploader direkte til din statistikudbyder via deres hjemmeside. Se mere om det i vejledningen 'Udtræk af statistikfil'. Denne vejledning beskriver, hvordan du kan tjekke statistikudtrækket fra Intect.
Denne artikel er sidst opdateret: august - 2024.
Generelt om statistik
Når du tilmelder din virksomhed til automatisk indberetning af statistik, er der to ting, der skal sættes op i systemet. Der skal opsættes statistikoplysninger på medarbejderne (IP-koder), og der skal tjekkes op på IL-koderne på lønarterne. Det beskrives yderligere i vejledningen 'Opsætning og indberetning af lønstatistik'.
Alle lønarter der skal indberettes til statistik skal have tilføjet en IL-kode på lønartsopsætningen, og alle medarbejdere skal have opsat statistikoplysninger. Både Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks Statistik har vejledninger til, hvordan statistikken skal indberettes.
Vejledning til Lønstatistik 2024 - Danmarks Statistik
Vejledning til Lønstatistik 2024 - Dansk Arbejdsgiverforening
Det er disse to vejledninger, der er udgangspunktet for den standardopsætning, lønarterne har i Intect. Det er muligt at rette IL-koderne på lønarterne. Hvis du kopierer en lønart, kan du også rette IL-koden, hvis den skal indberettes på en anden kode end den lønart, der kopieres fra.
Når du tilpasser en IL-kode på en lønart rettes dette også bagudrettet. Det vil sige, at hvis der har været en forkert IL-kode på en lønart, kan du rette den og dernæst trække en ny statistikfil med de nye data, som kan uploades til din statistikudbyder. Det samme gør sig gældende for IP-koderne (Medarbejdernes statistikoplysninger)
Visning af data i statistikfilen
Når du laver et udtræk på statistik, er der potentielt flere beløb, der indgår i én IL-kode. Vi har derfor lavet et eksempel på en lønseddel, og beskrevet hvordan du kan læse statistikoplysningerne.
Et eksempel på en lønseddel fra vores fiktive virksomhed: Larsen Concept og medarbejder Anders Andersen.
Statistikudtrækket ser således ud:
OBS! Klik på billedet for at få vist det i større format.
IP-koderne vises først og repræsenterer de oplysninger, der er opsat på medarbejderens stamoplysninger.
Dernæst kommer IL-koderne, som stammer fra de oplysninger, der er opsat på lønarterne.
IP-0600 Normaltimer pr. uge for fastansatte kommer fra ansættelsesfanen under 'Timer & Fravær'. Hvis der ikke er indsat et antal normaltimer pr. uge, indberetter Intect som standard 37 timer.
Hvis du sammenligner lønsedlen med statistikudtrækket, vil du se, at opsparinger, såsom Fritvalg og SH, skal indberettes til det samme felt (IL-0929). Pension og ATP lægges ligeledes i det samme felt (IL0121 og IL0122). Beløbene skal derfor lægges sammen, for at du kan ramme den værdi, der fremgår af statistikfilen.