Maj er landet – og det mærkes!
Med lyse morgener, spirende træer og duften af forår i luften byder vi maj velkommen som en tid fuld af energi og ny inspiration. Det er måneden, hvor alting blomstrer – også nye idéer og initiativer. Her får du et overblik over nogle af de spændende nyheder, vi har glædet os til at dele med dig.
- Webinar Wednesday
- Vi har opdateret vores vilkår & betingelser
- Ændring af Intects pakkeløsning
- Udbetaling af bededagstillæg
- Udbetaling af ferietillæg
- Konjunkturstatistik 2. kvartal 2024
- Tips til lønsystemet
Webinar Wednesday
Vil du udforske spændende emner inden for løn, tidsregistrering, integrationer med vores partnere, branchespecifikke cases og meget mere? Så sæt allerede nu kryds i kalenderen den anden onsdag i hver måned fra kl. 10-11. Den 14/5 vil webinaret omhandle Intects Lønkladde og hvordan du med den, kan blive mere effektiv i din lønbehandling.
Piiist! Det er ganske gratis at deltage i vores webinarer.
Du kan tilmelde dig løbende via links til webinaret enten på LinkedIn, på vores hjemmeside Intect.io eller lige her i vores månedlige nyhedsbrev. Vi glæder os til at se dig på vores månedlige webinar.
Tilmeld mig webinaret - Lønkladden - 14. maj 2025 kl. 10.
Intect opnår ISAE 3000-erklæring: Et vigtigt skridt for vores ansvar og tillid
Vi er utrolig stolte over at kunne annoncere, at Intect nu officielt har opnået en ISAE 3000-erklæring. Dette er et vigtigt kvalitetsstempel, der dokumenterer, at vi lever op til høje standarder for håndtering af data, sikkerhed og ansvarlig forretningspraksis.
Hvad betyder det for vores kunder og partnere?
En ISAE 3000-erklæring viser, at vores processer og kontroller er blevet grundigt gennemgået og vurderet af en uafhængig revisor. Det bekræfter, at vi arbejder målrettet med at sikre integriteten og sikkerheden af de oplysninger, vi håndterer. Vores kunder kan derfor fortsat have tillid til, at deres data bliver behandlet med den allerstørste omhu og i overensstemmelse med gældende lovgivning og branchestandarder.
Du finder vores ISAE 3000 erklæring her.
Vi har opdateret vores vilkår – læs med her
For at sikre endnu større gennemsigtighed og bedre afspejle den måde, vi arbejder på i dag, har vi revideret vores generelle betingelser, databehandleraftale og underleverandørliste.
Disse opdateringer er en del af vores løbende arbejde med at forbedre vores services og sikre, at vi fortsat lever op til gældende lovgivning.
Vi opfordrer dig som kunde til at læse de nye vilkår, som erstatter de tidligere versioner. Du finder dem her:
Opdateringer i databehandleraftalen og underleverandørliste
Vi har også opdateret vores databehandleraftale i overensstemmelse med Datatilsynets standardkontrakt fra marts 2024. Det betyder, at vi fortsat lever op til kravene i GDPR og anden relevant lovgivning.
I Intects Supportunivers kan du finde alle relevante dokumenter vedrørende 'Vilkår og sikkerhed'. Herunder, de Generelle Vilkår og Betingelser for Virksomheden, Underdatabehandlere, Databehandleraftale, Persondatapolitik og Cookiepolitik.
Alle administratorer har fået tilsendt en mail med oplysningerne om ændringerne til Vilkår og Betingelser ultimo marts 2025. Har du spørgsmål til de opdaterede vilkår, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte vores support på support@intect.io eller telefon 71 99 11 22.
Ændring i Intects pakkeløsning pr. 1. juli 2025
Vi har valgt at tilpasse vores pakkeløsninger, så vi kan fortsætte med at udvikle og forbedre vores platform – og give dig endnu bedre funktioner fremover.
Pr. 1. juli 2025 nedlægges Professional-pakken, og alle Professional-kunder vil automatisk blive flyttet til vores Premium-pakke.
Alle Professional-kunde, vil have modtaget yderligere information om ændringerne via mail.
Vi lancerer en ny pakke – Global Payroll
I forbindelse med at vi er gået live i Norge – og dermed tilbyder én samlet platform til at køre løn på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Grønland – lancerer vi en ny pakkeløsning; Global Payroll.
Global Payroll er målrettet kunder, der gerne vil samle deres lønadministration i Intect og køre løn i mere end ét af de fire nævnte lande.
Pakken vil inkludere samtlige features fra Premium-pakken, og derudover også tilpasning/udvikling af features, Intect Insights, Account Management og selvfølgelig muligheden for at køre løn i Danmark, Norge, Sverige og Grønland – i samme system.
Du kan snart læse mere om Global Payroll-pakken på vores hjemmeside.
Første udbetaling af bededagstillæg
I maj-måned er det tid til at den samlede opsparing til bededagstillægget skal udbetales, medmindre selvfølgelig at I som virksomhed har valgt at udbetale den løbende. Bededagstillægget kompenserer for den ekstra arbejdsdag, som medarbejderne får som følge af afskaffelsen af St. Bededag som helligdag.
I Intect beregnes automatisk 0,45% af den fastpåregnelig løn hver måned, såfremt det er tilmeldt på medarbejderens ansættelse under 'Ferie'. I maj og august udbetaler systemet automatisk den samlede opsparing til medarbejderne.
Vi vil altid anbefale, at du tjekker efter, om du er enig i det beløb, som systemet har beregnet. Har du brug for at få korrigeret det beløb, der udbetales, kan du med fordel læse vejledningen 'Regulering af bededagstillæg'.
Vil du vide mere om de generelle regler for bededagstillægget kan du læse vejledningen 'Bededagstillæg'. Vejledningen 'Udbetaling af bededagstillæg' beskriver de muligheder du har i systemet til at udbetale bededagstillægget manuelt, og vejledningen 'Bogføring af bededagstillæg' beskriver, hvordan Intect er sat op til bogføring af bededagstillæg.
Udbetaling af ferietillæg!
Maj måned er også måneden hvor ferietillægget skal udbetales. Intect udbetaler automatisk ferietillægget i maj og august, og man skal som lønbogholder dermed ikke selv huske på at få det udbetalt. Intect beregner hver måned 1% ferietillæg af den ferieberettigede løn for perioden, og hensætter det til fremtidig udbetaling (hvis der skal beregnes mere end 1%, kan det sættes op på medarbejderens ferieordning under 'Ansættelse').
Selvom systemet automatisk udbetaler ferietillægget, vil vi altid anbefale, at du tjekker efter, om du er enig i det beløb, som systemet har beregnet. Har du brug for at få korrigeret det beløb, der udbetales, fremgår det i vejledningen 'Sådan laver du en saldokorrektion på ferietillægget'.
Hvis du vil vide mere om, hvad ferietillægget er, og hvorfor Ferieloven foreskriver, at det skal udbetales til medarbejdere, der har ferie med løn, så står det beskrevet i vejledningen 'Ferietillæg - hvad er det?'.
Konjunkturstatistik 2. kvartal 2025
Fristen for indberetningen konjunkturstatistik (=kvartalsstatistik) for 2. kvartal er den 3. juni 2025. Hvis du har opsat statistik i Intect indsendes kvartalsstatistikken den 3. juni. Du kan logge på Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside (afhængigt af hvilken statistikudbyder der er valgt i Intect) og se indberetningen fra den 4. juni.
Hvis du er i tvivl om I er sat op til indberetning af statistik, så læs mere om hvordan du sætter det op i vejledningen 'Opsætning og indberetning af lønstatistik'.
Er du nysgerrig på hvad der bliver indberettet til statistik kan du læse vejledning 'Indberetning af lønstatistik'.
Modtager du et brev fra Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforening med oplysninger om at der er fejl i statistikken kan du med fordel læse vejledning 'Der er fejl i statistikindberetningen - hvad gør jeg?'.
Har du brug for at genindsende statistikken kan du nemt trække en statistikfil i Intect under Rapporter - Statistik. Her vælger du hvilken periode du ønsker at lave dit udtræk for. Se mere i vejledningen 'Udtræk af statistikfil'.
Tips til lønsystemet - Få hjælp – præcis når du har brug for det!
Hos Intect har vi gjort det nemt og intuitivt at navigere i lønsystemet. Du behøver hverken slå op i vejledninger eller kontakte support – mange svar finder du direkte i systemet.
Ser du en stiplet linje ved et felt? Før blot musen henover, og en kort forklaring guider dig videre. Du får præcis den information, du har brug for, dér hvor du er – uden at miste overblikket eller blive afbrudt i dit arbejde.
Det gælder også i vores standard indlæsningsskabeloner, som du finder under Virksomhed > Opsætning > Dataimport. Her er felterne markeret med små røde trekanter i overskriften. Hold musen over, og du får en klar og konkret hjælpetekst til, hvordan feltet skal udfyldes.
Og husk – der er altid mere hjælp at hente:
🔎 Besøg vores Supportunivers med artikler til alle funktioner i systemet
📞 Har du brug for personlig assistance? Vores dygtige konsulenter sidder klar til at hjælpe alle hverdage fra kl. 9 til 15 – ring til os på 71 99 11 22 eller skriv til support@intect.io
Sammen gør vi løn enkelt!