Så er vi klar til at skyde et nyt år gang med en ny version af Intect.
Den 1. januar 2022 er Intect opdateret til version 6.01. Vi har bl.a. lavet en ny funktion, hvor du kan definere egne løncyklusser samt en funktion hvor man kan reservere 'ikke-afholdte' feriedage, som skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond på et senere tidspunkt.
Reservér feriedage til Arbejdsmarkedets Feriefond
Via fanenVirksomhed -> Saldi -> Restferiekan du nu reservere uafholdte feriedage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Sådanne dage vil ikke kunne afholdes eller udbetales. Den hensatte værdi af dagene vil fremgå i virksomhedens bogføring indtil november måned, hvorefter den automatisk fjernes.
Funktionen til at reservere feriedage skal bruges til dage som medarbejderen ikke har afholdt i tide og som derfor går tabt. Hvis du i stedet ønsker at overføre dagene til næste ferieår, skal du blot forholde dig passivt – det vil ske automatisk hvis du ikke foretager dig noget aktivt. Bemærk dog at Ferieloven kræver at der foreligger en aftale med medarbejderen om overførsel af feriedagene.
Læs mere om håndtering af restferie og overgangen mellem ferieår idenne artikel.
Intern ref.: GS-9540 / GS-8874
Lav dine egne løncyklusser og -perioder
Intect giver dig nu mulighed for at oprette dine egne, brugerdefinerede løncyklusser og lønperioder. Det gøres underVirksomhed -> Opsætning -> Lønperioder.
En løncyklus kan både være regelmæssig (fx hver tredje uge, eller hver 14. dag med start om onsdagen); uregelmæssig (eksempelvis med et interval på først 4 uger, så 4 uger igen, og derefter 5 uger); eller sporadisk, fx til lejlighedsvise lønperioder på kun en enkelt dag. Du har fuld frihed til at oprette perioderne præcis som du ønsker, når blot der ikke er overlap mellem to perioder inden for en cyklus.
Til regelmæssige cyklusser kan Intect auto-generere lønperioderne med et tryk på en knap. For andre cyklusser skal du oprette perioderne manuelt.
Bemærkat denne nye funktion erstatter den tidligere mulighed for at ”overstyre” lønperioden på en given lønkørsel. Hvis din virksomhed benyttede denne funktion, skal I i stedet oprette en eller flere nye løncyklusser til at dække jeres behov. Kontakt os gerne for hjælp eller mere information.
Læs mere om funktionenher.
Intern ref.: GS-2969
Betaling af ATP via Nets
Virksomheder med en aktiv Nets-aftale vil fremover få deres ATP betalt automatisk via Intect. Funktionen vil gælde for lønkørsler der bogføres fra årsskiftet, og du skal ikke gøre noget for at aktivere den.
Bemærk at der indtil videre oprettes en betaling pr. lønkørsel, så du vil opleve at beløbet opdeles på flere separate poster. Dette vil blive forbedret i en kommende opdatering.
Eksisterendevirksomheder der ikke har en Nets-aftale vil fortsat modtage opkrævninger fra ATP. Bemærk dog atnyoprettedevirksomheder uden en Nets-aftale fremover aktivt skal informere ATP om at der skal betales manuelt. Du vil se en advarsel om dette inden der bogføres en lønkørsel.
Intern ref.: GS-7158
Opgraderet integration til Business Central: On-premise, afdelinger, dimensioner
Integrationen med Business Central har fået et løft, så den nu understøtter on-premise installationer samt afdelinger og dimensioner. Kontakt os for mere information samt hjælp til opsætningen.
Intern ref.: GS-9404 / GS-8990
Bogføringsdata samt performance-forbedringer og sproglag i Intect Insights
Intect Insights er udvidet med bogføringsdata, og vi har optimeret koden så data hentes hurtigere end før. Samtidig understøtter funktionen nu engelsk sprog (og svensk er på vej inden længe).
Intect Insights er avanceret Excel-rapportering som giver virksomheden adgang til rådata der kan benyttes til pivottabeller, business intelligence-visninger mm. Kontakt os, så hjælper vi din virksomhed i gang med funktionen.
Intern ref: GS-9213
ANDRE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER
- Listen med fejl og advarsler for en lønkørsel bliver nu grupperet, så hver separat advarsels-tekst kun vises én gang. Beskeden kan derefter foldes ud for at se listen over de påvirkede medarbejdere. Dette er en gevaldig hjælp til overblik i større virksomheder.(GS-9531)
- Vores populære ”dark mode” omfatter nu også lønsedler som vises i selve systemet, så dine hårdt prøvede nethinder skånes yderligere. Lønsedler der vises på en separat browserfane, eller i PDF-format, er stadig på hvid baggrund.(GS-9281)
- Intect understøtter nu import af CSV-filer. Importen fungerer på præcis samme måde som med Excel-filer.(GS-8788)
- Når du opretter en ny lønkørsel og vil udvælge specifikke medarbejdere, kan du nu vælge at basere dine valg på en eksisterende lønkørsel. Dette er en hjælp når du rutinemæssigt opretter lønkørsler for bestemte grupper af medarbejdere.(GS-9370)
- Når rapporten ”Lønsedler, samlet fil” ikke kan vises med det samme (typisk for større lønkørsler i kladde-status), vil du nu modtage en e-mail når rapporten er klar. Det tager typisk under 5 minutter, men kan ved meget store lønkørsler tage op til 15 af slagsen.(GS-9367 / GS-9291)
- Under Medarbejder -> Løndata har vi forbedret den automatiske sortering af linjerne efterhånden som du indtaster. Vi hører gerne din holdning til oplevelsen – husk at du altid har en direkte linje til udviklingsafdelingen via linket ”Giv os feedback” nederst på skærmen.(GS-187)
- Vi har tilføjet et nyt beregningsgrundlag for pension: Indkomst plus SH/Fritvalg ekskl. personalegoder.(GS-9759)
- Vores grønlandske kunder vil opleve at de årlige ferieopgørelser ser pænere ud visuelt, idet vi har fjernet en række informationer som kunne opfattes som misvisende. Samtidig kan listen med lønkørsler nu filtreres så der kun vises ferieopgørelser.(GS-6333 / GS-7428)
- Vores support giver dig nu mulighed for at dele din skærm under et telefonopkald. Kontakt os ved at klikke på ?-ikonet og derefter ”Del din skærm”, så igangsættes der automatisk en skærmdelings-session med supporten. Inden for vores åbningstid vil den først ledige supportmedarbejder automatisk tilslutte sig sessionen.(GS-9499)
DET MED SMÅT
- Vi har tilføjet mulighed for at sortere på ekstern reference i medarbejderlisten. Samtidig er sortering på CPR-nummer og navn forbedret, så det giver mere retvisende resultater.(GS-9257 / GS-9450)
- Vi har forbedret layoutet af fanen ”Restferie” og tilpasset kolonnebredderne, så hele fanens indhold nu kan være på skærmen ved den mest almindelige PC-skærmopløsning (dvs. 1080p/Full HD).(GS-9697)
- Feltet til at angive en timesats direkte på tidsposter var tidligere kun tilgængelig i import-filer og integrationer. Det kan nu også ses i interfacet, dog selvfølgelig kun for administratorer og ikke for medarbejderen selv.(GS-9276)
- Import-skabeloner inkluderer nu Intects versionsnummer i filnavnet.(GS-9067)
- Chefer som har rollen ”Medarbejder” men med en eller flere ansatte under sig, åbner nu systemet på medarbejderlisten og ikke i selvbetjening som tidligere.(GS-9471)
- Vi har forbedret oplevelsen ved indtastning af start- og sluttidspunkt på tidsposter på mobile enheder.(GS-5605)
- Navnet på den aktive virksomhed kan nu altid ses i bunden af skærmen med småt, sammen med versionsnummeret og en række informationer målrettet udviklere og supportere.(GS-9149)
- Ved import af medarbejder-stamdata i grønlandske virksomheder skal der nu igen altid angives detmånedligefradrag, uanset medarbejderens løncyklus.(GS-9162)
- Quinyx-integrationen tillader ikke længere at anciennitetsdato overskrives med en ny værdi i Intect når den én gang er sat. Vi viser en advarsel som informerer om dette.(GS-9486)
- Vi har forbedret sorteringen af data i rapporten ”Saldohistorik”(GS-9171)
- Det er ikke længere muligt at ændre ansættelsesdato på medarbejdere der har en bogført lønseddel.(GS-9321)
- Når et midlertidigt password kopieres fra en email, kommer der nogle gange et ekstra mellemrum med. Systemet tager nu højde for dette, så passwordet virker alligevel.(GS-9662)
- Herudover har vi lavet en række mindre forbedringer og bugrettelser som det vil føre for vidt at liste i fuldstændighed.