Med en integration til Planday kan du hurtigt og nemt importere løn- og medarbejderstamdata fra Planday til Intect.
Denne artikel er sidst opdateret: Juli-22.
Trin 1: Opret en API-applikation i Planday
For at vi kan oprette integrationen, skal Intect bruge et App ID og Token så forbindelsen kan oprettes. Du opretter en API-applikation i Planday således:
- Log ind på din Planday-konto.
- Vælg din virksomhed i dropdown menuen øverst til højre.
- Navigér til 'Indstillinger' - 'Integrationer' - 'API-adgang'.
- Klik på 'Create App' i øvre højre hjørne.
- Vælg og indtast en titel til applikationen. (Navnet vil være synligt under godkendelsen).
- Definér de funktioner og handlinger, der skal være tilgængelige for applikationen. Her skal du som minimum give adgang til samtlige 'Read' funktioner.
- Klik 'Gem'.
- Kopiér dit App ID og Token, så du kan indsætte dem i Intect.
Trin 2: Aktivér integration til Planday i Intect
Når du skal integrere de to systemer, skal du indsætte dit Planday App ID og Token i Intect.
- Log ind på din Intect-konto.
- Navigér til 'Virksomhed' - 'Opsætning' - 'Integrationer' i Intect.
- Klik på 'Opret ny'.
- Dobbeltklik og indsæt App ID og Token fra Planday under feltet 'Adgangsoplysninger'.
- Sørg for at der er markering ved de ønskede konfigurationsmuligheder.
(Læs nederst i artiklen, hvad konfigurationsmulighederne indebærer). - Vælg den periode du vil hente timeposter for.
- Klik på 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
- Klik derefter på 'Kør nu' ud for de ønskede konfigurationsmuligheder.
- Sæt markering i filteret 'Importér kun medarbejdere som matcher en skabelon, såfremt der er medarbejdere registreret i Planday, som ikke skal have løn. I så fald filtreres de automatisk fra ved denne markering.
Trin 3: Opret lønarter og medarbejdertyper i Planday
For at lave en automatisk forbindelse mellem Planday og Intect skal lønarterne have det samme ID, som du selv skal oprette. Det gør du således:
- Gå tilbage ind på virksomhedens Planday-konto (skal være som administrator).
- Navigér til 'Indstillinger' - 'Løn' - 'Løntillæg'.
- Redigér første løntillæg ved at klikke på blyanten i højre side.
- Indtast et valgfrit sekscifret tal i feltet 'Lønart' og klik 'Gem' nederst.
- Gentag dette indtil samtlige løntillæg har hvert sit Lønart ID (læs: sekscifret tal i feltet 'Lønart').
Herefter skal en tilsvarende procedure foretages for virksomhedens forskellige personalegrupper. Dette gør du således:
- Navigér nu til 'HR' i den venstre menu og vælg 'Generelt'.
- Opret ny Medarbejdertype ved at klikke 'Opret', eller redigér eksisterende medarbejdertype ved at klikke på blyanten i højre side.
- Navngiv Medarbejdertypen.
- Indtast et valgfrit firecifret tal i feltet 'Lønart'.
- Klik 'Gem'.
Trin 4: Synkronisér lønarter i Planday med lønarter i Intect
Som nævnt i Trin 2 skal lønarterne i Planday og Intect synkroniseres for at lave en automatisk forbindelse. For at forbinde lønarterne i Planday med lønarterne i Intect, gør du følgende:
- Gå tilbage ind på virksomhedens Intect-konto (skal være som administrator).
- Navigér til 'Virksomhed' - 'Opsætning' - 'Løn- og tidsarter' - 'Lønarter, overblik'.
- Indtast det Lønart ID, der passer til det pågældende løntillæg eller medarbejdertype i 'Anden ekstern' kolonnen.
Trin 5: Synkronisér medarbejdertyper i Planday med skabeloner i Intect
- Forbliv logget ind på virksomhedens Intect-konto (skal være som administrator).
- Navigér til 'Virksomhed' - 'Opsætning' - 'Skabeloner'.
- Skriv det valgte navn til medarbejdertypen (fra Planday) i afsnittet 'Generelt'.
- Klik 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
Hvad gør de forskellige konfigurationsmuligheder?
Der findes to konfigurationsmuligheder med Planday - Intect integrationen.
- Importér medarbejder-stamdata.
- Importér løndata.
Importér medarbejder-stamdata
Importér medarbejder-stamdata henter medarbejdernes stamdata fra Planday. Herved menes, de centrale oplysninger, der ligger på medarbejderne.
Importér løndata
Importér løndata henter medarbejdernes færdige løndata fra Planday. De kan herefter ses under fanen Løndata, hvor de evt. kan redigeres manuelt inden du bogfører lønnen.