Med en integration til Inventio kan du eksportere dine lønkørsler i Intect til dine kassekladder i Inventio. Du kan også importere de konti du bruger i Inventio, og tilpasse dem på dine lønarter i Intect.
Denne artikel er sidst opdateret: Juli-22.
Trin 1: Opret en API-nøgle i Inventio
For at vi kan oprette integrationen, skal Intect bruge en 'adgangsnøgle' fra Inventio så forbindelsen kan oprettes. Du opretter denne adgangsnøgle i Inventio således:
- Log ind på virksomhedens Inventio-konto.
- Log på NAV og klik på Udvidelser og vælg SMARTapi.
- Klik på 'Ja' for at gå til 'SMARTpanel' hvor SMART produkterne tilmeldes.
- Klik på 'SMARTapi'.
- Klik på 'OK'.
- Gå tilbage til NAV og klik ind på SMARTapi.
- Klik på fanebladet Handling og klik på Opret Standardopsætning
- Klik på 'OK'.
- Sæt flueben i de URL adresser du ønsker skal være aktiveret og klik 'OK'.
Kopier URL adressen ved at marker feltet 'SMARTapi URLmed CTRL+C' eller udlæs alt til Excel ved at taste CTRL+E.
For at forbinde Inventio API'et med Intect skal du kopiere udvalgte URL'er ind i integrationsopsætningen i Intect under 'Adgangsoplysninger'. Her er der tale om:
- GENERALJOURNAL-POST.
- GLACCOUNT-GET.
- Dimension value token.
Fortsæt nu til Intect for at aktivere integrationen.
Trin 2: Aktivér integration til Inventio
Når du skal integrere Inventio til Intect, skal du indsætte API-koden samt de to tokens, som gør at Inventio og Intect kan tale sammen:
- Log ind i virksomhedens Intect-konto (skal være som administrator).
- Navigér til 'Virksomhed' - 'Opsætning' - 'Integrationer'.
- Klik på 'Opret ny'.
- Dobbeltklik og indsæt de tre ovenstående URL'er.
- Sørg for at der er markering ved de ønskede operationer (fjern markeringen, hvis du ønsker at deaktivere en bestemt operation), og klik på 'Kør nu' ud for de ønskede operationer.
- Klik på 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
Hvad gør de forskellige operationer?
Der findes tre konfigurationsmuligheder med Inventio til Intect-integrationen.
Importér konti
Importér konti henter de konti du bruger i Inventio og forbinder dem med dine lønarter i Intect. Nærmere bestemt, bliver navnet og det eksterne reference nummer (konti) fra økonomisystemet udfyldt i Intects lønarter.
Eksportér nye lønkørsler
Eksportér nye lønkørsler eksporterer automatisk dine lønkørsler i Intect over til kassekladerne i Inventio.
Automatisk kontoopsætning af lønarter
Automatisk kontoopsætning af lønarter sætter den eksterne reference (konti) til Intects standardværdi. Dette er specielt nyttigt, hvis du ikke selv har opsat dem i økonomisystemet.
Ekstra
Under integrationer har du derudover flere muligheder for at definere din integration yderligere.
Bemærk: Definitionerne er valgfrie og afhænger af om du eksempelvis ønsker at vælge en specifik journaltype/kassekladde for eksporterede lønkørsler.