I Intect kan du godt oprette en medarbejder uden cpr.nr., men du vil ikke kunne oprette en ansættelse og dermed heller ikke kunne udbetale løn til medarbejderen.
For at oprette en medarbejder uden cpr.nr. går du til Medarbejder - Generelt og klikker på 'Opret medarbejder' nederst i højre hjørne.
Indsæt medarbejderens navn og markér feltet 'Intet CPR-nr.'
På den måde kan du oprette en bruger til systemet, som ikke skal have løn, men som skal have adgang til Intect.
Hvis du på et senere tidspunkt får medarbejderens cpr.nr., kan du blot indtaste det og dermed overskrive det fiktive cpr.nr., som systemet har tildelt brugeren.
Gå til fanen Medarbejder - Generelt og dobbeltklik i den blå bjælke øverst, så felterne bliver redigérbare. Indsæt nu det korrekte cpr.nr. og klik på 'Gem'. Du kan nu gå til fanen Ansættelse og tildele medarbejderen en ansættelse, så du kan lave løn til medarbejderen.