Denne vejledning beskriver hvordan du kan indberette felt 113 i eIndkomst. I nedenstående eksempel skal der tillægges et beløb i felt 113.
- Log ind i eIndkomst og gå til ’Forespørg/kopier/tilbagefør’.
- Vælg den periode, som der skal indberettes for, fx juli 2021 og indsæt medarbejderens CPR-nr. Klik ’Søg’. Husk at det er dispositionsdatoen, der afgør hvilken periode, der er indberettet til eIndkomst.
Du vil nu få vist de kørsler, der ligger i denne periode.
- Vælg den lønkørsel, som feriepengene skal tillægges og klik på ’Vis’. Her kan du dobbelttjekke at det er den rigtige kørsel, du har valgt, ved at afstemme beløbene op mod lønsedlen.
- Sæt ’Prik’ i den rigtige kørsel og klik på ’Kopier’. Du kopierer nu hele indberetningen på denne medarbejder.
- Indsæt feriepengebeløbet i felt 113.
- Du kan med fordel ændre navnet i feltet Indberetningsident, så du nemmere kan genkende indberetningen fra de systemgenerede indberetninger. Fx feriepenge og dine initialer.
- Klik på fortsæt og udfør indberetningen.
Lønkørslen vil nu være indberettet dobbelt, så den oprindelige indberetning skal nu tilbageføres.
- Gå ind i ’Forespørg/kopier/tilbagefør ligesom før og søg indberetningerne for perioden frem igen.
- Sæt prik i den kørsel, som skal tilbageføres og vælg ’Tilbagefør’.
Der vil nu være tilbageført den oprindelige kørsel og den nye kørsel er indberettet på ny, med felt 113.
Hvis du har yderligere brug for hjælp til denne indberetning, anbefaler vi, at du kontakter Skat.