Intect Insights er et avanceret rapporteringsværktøj i Excel, der giver dig mulighed for at få adgang til virksomhedens rå data, hvorfra du kan designe dine egne rapporter, pivottabeller osv. Det kan fx også være brugbart, hvis du skal indberette fraværsstatistik, da du kan hente datagrundlaget i Intect Insights.
Denne artikel er sidst opdateret: juni-22.
Du tilmelder funktionen under Virksomhed - Priser. Funktionen koster 8 kr. pr. lønseddel.
Når du har tilmeldt funktionen, vil Intect Insights blive aktiveret under Virksomhed - Rapporter.
Du kan dernæst følge nedenstående procedure til at hente virksomhedens data.
Hent data første gang
Nedenfor beskrives hvordan du skal hente data til filen, første gang du bruger den.
Når du har gemt Intect Insights på dit drev, klikker du på 'Opdatér Loginoplysninger'.
Hvis du har adgang til flere virksomheder, får du vist et pop-up vindue, hvor du skal vælge den virksomhed, hvis data du ønsker at hente.
Intect Insights går nu i gang med at hente data, og den proces kan tage nogle minutter, afhængigt af hvor mange data virksomheden har liggende i Intect og din computers hukommelse. Det vil være et godt tidspunkt til at hente en kop kaffe mens data indhentes.
Hvis du får vist nedenstående billede skal du vælge 'offentlig' og klikke 'gem'.
Når Intect Insights har hentet alle data, vil du kunne se og arbejde med data ved af skifte mellem de forskellige faner nederst i excelarket.
Når du har kørt løn for en periode, som du gerne vil arbejde med i Intect Insights, skal du blot klikke på 'Opdatér al data', og så vil data for den nyeste bogførte lønkørsel også blive vist.
Der er samme regler for login i Intect Insights som i lønsystemet.
Af sikkerhedsmæssige årsager bliver du logget af med samme tidsinterval som i lønsystemet. Du skal blot logge på igen for at arbejde videre. Ønsker du at opdatere til seneste nye data, klikker du på 'Opdatér al data'.
Vær opmærksom på, at den almindelige support omfatter ikke Excel support. Der findes en masse gode vejledninger og videoer til Excel, som du kan finde via google.
Hvis du ønsker eksperthjælp til Excel, kan vi være behjælpelige med det, men det er udover den almindelig support og vil blive faktureret efter gældende prisliste. Send en mail til supporten, så booker vi et møde med en skarp Excel-nørd.