Har du brug for en ny lønart, som ikke ligger som standard i Intect kan du selv oprette nye lønarter, som er nedarvet fra eksisterende lønarter. Nedenfor beskriver vi hvordan du opretter en ny lønart.
Denne artikel er sidst opdateret: juli-23.
Opret ny lønart
Gå til Virksomhed - Opsætning - Lønart og tidsarter - Lønarter, enkeltvis (eller Lønarter, overblik).
Klik på '+' i nederste højre hjørne. Herefter skal du udfylde data omkring din nye lønart. Giv din nye lønart et navn, der beskriver lønartens funktion.
Du skal dernæst vælge hvilken eksisterende lønart du vil nedarve fra. Klik opret og lønarten vil fremgå i oversigten over lønarter, hvor du evt. kan rette såfremt der er behov for det.
Så nemt er det at oprette en ny lønart i Intect og den er klar til brug med det samme.
OBS!
Det er vigtigt, at du gennemgår alle felterne på den nye lønart for at se om den opfører sig, som den skal.
Vi anbefaler også at du tilføjer lønarten under løndata og tester, at den går med i de beregninger, som den skal (fx ferieberettiget løn).
Derudover, er det vigtigt at tjekke om der er indsat eIndkomst-feltnummer og statistikkode. Når lønarten er nedarvet fra en eksisterende lønart, vil den som udgangspunkt arve opsætningen fra denne lønart, men alle felter kan tilrettes manuelt.