Når du har bogført lønkørslen, og dernæst opdager, at der en fejl i den løn, som medarbejderen har modtaget kan du nemt rette det i Intect. Det kan eksempelvis være at medarbejderen ikke har fået den korrekte bonus, kilometergodtgørelse eller løn.
Denne artikel er sidst opdateret: juni-22.
Hvis der er udbetalt for lidt i løn
- Gå til Medarbejdere - Løndata.
- Vælg den medarbejder, der har modtaget forkert løn.
- Klik på 'Ny Linje' og vælg den lønart, som medarbejderen mangler eller ikke har modtaget korrekt udbetaling for. Indtast herefter den korrekte enhed og beløb. OBS: du skal ikke slette de linjer, som står der i forvejen. Lønsystemet medtager kun korrektioner såfremt der er allerede er bogført en løn for perioden (det afhænger dog af dine indstillinger).
- Du kan efterfølgende vælge den ønskede periode i forhåndsvisningen og se om korrektionen passer.
- Gå til Virksomhed - Lønkørsler
- Klik på ikonet 'Opret ny lønkørsel'. Tjek, at der står den korrekte cyklus og periode.
- Markér feltet ud for 'Vælg medarbejder'. Markér feltet ud for den medarbejder, som du kører korrektionen for. Du kan evt. lave en beskrivelse. Klik 'Gem'.
- Lønkørslen er nu oprettet som en kladde. Du bogfører ved at klikke på 'Bogfør'.
Hvis der er udbetalt for meget i løn: Korrektion og negativ skat
Du følger samme procedure, som beskrevet ovenfor. Hvis du kører en korrektion, hvor du har kørt en højere løn til din medarbejder end personen skulle have haft, så indberetter vi den negative skat til eIndkomst.
Hvis du fx har kørt en løn for 10.000 kr., men medarbejderen skulle have haft 5.000 kr., så er der trukket for meget i skat.
Indberetning af negativ skat sker automatisk til eIndkomst, når man kører en korrektionskørsel i Intect.