A-skat og Am-bidrag afregnes på forskelligt tidspunkt, afhængigt af størrelsen på virksomheden. Gruppen 'små og mellemstore virksomheder' har et Am-bidrag på under 250.000 kroner og/eller A-skat på under 1. million kroner pr. år. Gruppen 'store virksomheder', har Am-bidrag på over 250.000 kroner og/eller A-skat på over 1. million kroner pr. år.
Din virksomhed kan derfor godt ændre beskatningsgruppe, men det vil altid først ske ved et årsskifte. I vil få besked fra Skat hvis I skifter beskatningsgruppe og så skal der ændre afregningstidspunkt for A-skat og Am-bidrag i lønsystemet, inden den første løn i det nye indkomstår. Se nedenfor hvor du gør det i Intect.
Denne artikel er sidst opdateret: juli-2022.
Skift beskatningsgruppe
Gå til 'Virksomhed' - 'Generelt'. Nederst kan du vælge hvilken beskatningsgruppe virksomheden tilhører.
Beskatningsgruppen er som standard sat op til mindre privat virksomhed, som medfører en afregning af A-skat og am-bidrag den 10. i efterfølgende måned.
Hvis din virksomhed tilhører beskatningsgruppen 'større privat virksomhed' eller er 'offentlig virksomhed' skal du vælge det her, sådan at Intect kan sørge for korrekt afregningstidspunkt for A-skat og Am-bidrag.
I forbindelse med COVID19 samt de højere energipriser i 2022/20233 har Skat udvidet afregningsfristerne, i forskellige perioder og hvis du ønsker at udskyde afregningen af A-skat og am-bidrag, skal du vælge 'med forlænget kredit'. Se fristerne i vejledningen 'Skats frister'.
Hvis du ikke ønsker at udskyde afregning af A-skat og Am-bidrag skal du vælge 'uden forlænget kredit'.