Denne vejledning beskriver, hvordan du nemmest kan lave et udtræk på betalinger, som ligger i fremtiden. Fx kræver de fleste revisorer at man ved årsskiftet skal dokumentere fremtidige betalinger, som tilhører gammelt indkomstår. Denne vejledning tager udgangspunkt i et årsskifte.
Denne artikel er sidst opdateret: juni 2023.
Rapporten 'Betalinger'
Det er rapporten 'Betalinger', der viser alle de betalinger, som lønnen medfører i en given lønkørsel.
Gå til Virksomhed - Rapporter og find rapporten 'Betalinger'. Tip: Rapporten kan også findes på selve lønkørslen, hvis du vælger ikonet 'Rapporter' nederst til højre.
Indsæt en fra-dato og til-dato, som vist på billedet nedenfor. Det er vigtigt, at fra-dato og til-dato medtager hele 4. kvartal samt betalingsdatoen for ATP, som ligger i februar. Du kan markere 'Gruppér på betalingstype'. Dette giver en god visning, såfremt du vælger at få vist betalingerne i HTML.
Du kan nu sammenligne datoen i kolonnen 'Egen tekst' med datoen i kolonnen 'Tiltænkt disp. dato'. Hvis datoen i kolonnen 'Egen tekst' ligger før 31/12, og disp. ligger efter 31/12, så er det en skyldig post, som afregnes senere.
Hvilke betalinger kan være fremtidige betalinger
Der er forskellige betalinger, som ligger i januar eller februar, men som tilhører december eller 4. kvartal.
- For mindre virksomhed afregnes A-skat og am-bidrag først den 17. januar (eller senere, hvis den 17. er en lørdag eller søndag).
- ATP: 4. kvartal afregnes 7. februar.
- Der kan være pensionsbetalinger, der først forfalder den 10. i efterfølgende måned.
- DA-barsel afregnes 20. januar.
- Vær opmærksom på Samlet betaling, som skal afregnes i januar. Opkrævningen sendes fra ATP-huset. Dette er endnu ikke understøttet af Intect.