Har din virksomhed en overførselsaftale, er det nu muligt at lave en direkte overførsel af en elevforsikring eller en sundhedsforsikring. Se med nedenfor hvor vi beskriver, hvordan du opsætter dette i Intect.
Denne artikel er sidst opdateret: juni - 2024
Opsætning af elevforsikring og sundhedsforsikring
I den første version understøtter vi direkte overførsler til Pension Danmark og Velliv for elevforsikring - og overførsler til PFA pension for sundhedsforsikring.
Forsikringerne kan opsættes direkte på medarbejderens ansættelse eller på skabelonen.
Opsætning på Skabelon
Gå til Virksomhed - Opsætning - Skabeloner. Vælg den skabelon der skal have tilføjet en elevforsikring eller sundhedsforsikring og klik på 'Blyanten' nederst til højre, så du kan redigere skabelonen.
Under 'Pension og betalingsordninger' klikker du på 'Tilføj ny ordning'.
I 'type' vælger du Elevforsikring eller sundhedsforsikring.
Intect vælger automatisk Pension Danmark som udbyder for elevforsikring, men det kan du ændre til Velliv ved at klikke på pilen til højre. Intect indsætter automatisk Nets (PBS)-nr.
Indsæt det faste beløb, som virksomheden skal overføre til udbyderen og indsæt OK-koden. OK-koden er særligt vigtigt for visse pensionsudbydere, da betalingen identificeres ud fra denne kode.
Når du klikker på 'gem ændringer' nederst til højre, kan du vælge, om ændringen skal overføres til alle eksisterende medarbejdere på den pågældende skabelon. Du kan også vælge, at den skal gælde fremadrettet og dermed kun opdatere skabelonen.
Opsætning på ansættelsen
På samme måde som på skabelonen kan en elevforsikring eller en sundhedsordning tilføjes direkte på medarbejderens ansættelse. Gå til Medarbejdere - og vælg den pågældende medarbejder i listen og vælg 'Ansættelse'.
Klik på Blyanten nederst til højre, og under overskriften 'Pension og betalingsordninger' skal du klikke på 'Tilføj pension'.