Hvis du ønsker automatisk overførsel af Skat, løn, pension eller feriepenge til Feriekonto skal du oprette en overførselsaftale. I denne vejledning beskriver vi hvordan du opretter aftalen. Hvis du oplever udfordringer undervejs kan du kontakte Mastercard Payments Services, som står for overførselsaftalerne, på telefonnummer: 80 81 07 08.
BEMÆRK:
Fristen for lønkørsel med automatiske betalinger:
Nemkonto: Én hverdag før dispositionsdatoen kl. 8:00.
Konto til konto: Én hverdag før dispositionsdatoen kl. 11:00.
Denne artikel er sidst opdateret: 21. april 2023.
Opret en aftale om overførselsservice
- Åben tilmeldingsblanketten hos Mastercard payment service (herefter MCPS).
- Udfyld kontaktinformationer: cvr nr. (eller SE-nummer) og navn, telefonnummer og e-mail på kontaktperson. Tjek at oplysningerne er korrekte og klik på 'Næste'.
- Vælg de personer, der skal underskrive aftalen og klik på 'Næste'.
- Udfyld kontooplysninger: Registrerings- og kontonummer, samt om du er indehaver af kontoen. Tjek at oplysningerne er korrekte og klik på Næste.
- Vælg 'NEJ' til om virksomheden selv er dataleverandør og vælg herefter 'Intect ApS' i drop-down menuen. Intects cvr.nr. vil blive vist i højre side (cvr.: 37035084).
- Vi anbefaler at du markerer feltet 'Tilføj Nemkonto til Overførselsservice', ellers kan vi ikke hjælpe med lønoverførsel til medarbejdernes Nemkonto.
- Klik på 'Næste' og gennemgå dine indtastede oplysninger inden du bekræfter aftalen ved at klikke 'Send og afslut'.
Hvornår træder aftalen i kraft?
Hvis din bank ikke har en digital aftale med MCPS:
- Udskriv aftalen og send den til din bank.
- Banken underskriver aftalen og sender den underskrevne formular videre til MCPS.
- Der går 1-3 uger før aftalen træder i kraft.
Hvis din bank har en digital aftale med MCPS:
- Der sendes en anmodning om digital signatur til den tegningsberettigede, som skal bruge sin medarbejdersignatur til at underskrive med, hvorefter banken underskriver digitalt.
- Der går 1-3 uger før aftalen træder i kraft.
Aktivering og Deaktivering af automatisk overførsel på SKAT, løn og pension
Når overførselsaftalen er godkendt, vil funktionen automatisk blive aktiveret:
- I modtager en mail om at overførselsaftalen er godkendt.
- Under 'Virksomhed' - 'Generelt' - 'Indstillinger' vil Intect automatisk ændrer betalinger til at ske 'Via Nets' på udbetalinger af løn, pension, Skat, Feriekonto og ATP. Det kan ændres tilbage til 'Manuelt' såfremt der er nogle betalinger, som ikke skal ske automatisk - se nedenfor.
Deaktivér automatisk overførsel på en bestemt type udbetaling
- Gå til Virksomhed - Generelt.
- Klik redigér ved at dobbeltklikke i feltet eller vælge 'Blyanten' nederst til højre.
- Under Indstillinger, klik på drop-down menuen ud for den type udbetaling: løn, pension, Skat eller Feriekonto, som du vil ændre.
- Vælg 'Manuelt'.
- Klik 'Gem ændringer'.