Intect har en række standard løncyklusser, som kan bruges, alt efter hvilken lønperiode der benyttes. Nu har vi lavet en ny funktion hvor du kan oprette dine egne lønperioder (løncyklusser), hvis der ikke er en standard løncyklus, som matcher den lønperiode, der bruges i virksomheden.
Denne artikel er sidst opdateret: april-22.
Der er to metoder for at oprette sin egen løncyklus. Du kan selv definere din lønperiode og få systemet til at autogenerere de kommende lønperioder eller du kan manuelt oprette lønperioderne.
Autogenerede lønperioder
Gå til Virksomhed – Opsætning – Lønperioder. Klik på ’Opret løncyklus’ og klik ’Ok’ til spørgsmålet om du ønsker at oprette en løncyklus.
Indsæt et sigende navn for din løncyklus.
Hvis systemet skal autogenerer dine lønperioder skal du her ligeledes definere det interval, som perioden skal genereres for.
Hvis din løncyklus skal køre for én måned ad gangen, indsætter du 1 i kolonnen ’Måneder’. Hvis din løncyklus skal køre for en 14-dages periode, indsætter du 14 i kolonnen ’Dage’.
Du kan vælge om lønnen skal være forudbetalt ved at markere feltet i kolonnen ’Forudbetalt’. Det påvirker den dato, som systemet autogenerer, som dispositionsdato.
Indsæt til sidst en startdato for den første lønperiode, som systemet skal danne, i kolonnen ’Startdato’.
Når du har udfyldt de kolonner, som skal foruddefineres, klikker du på ’Generér lønperioder’ og du vil få vist nedenstående besked. Det er vigtigt, at du læser og forstår beskeden. Klik dernæst på ’OK’.
Systemet vil dernæst oprette lønperioderne, som vil fremgå i en liste under ’Lønperioder’.
Nu har du oprettet din egen løncyklus, som hermed kan vælges på medarbejderne.
Manuel oprettelse af lønperioder
Hvis din løncyklus skal køre skævt og ikke kan autogeneres ud fra en logik, hvor den skal skifte efter et bestemt antal dage eller måneder, skal du selv manuelt oprette lønperioderne.
Gå til Virksomhed – Opsætning – Lønperioder. Klik på ’Opret løncyklus’ og klik ’OK’ til spørgsmålet om du ønsker at oprette en løncyklus.
Angiv et sigende navn for din løncyklus.
Angiv til sidst en startdato for den første lønperiode, som systemet skal danne, i kolonnen ’Startdato’.
Klik på ’Tilføj periode’ og indsæt de datointervaller, som din løncyklus skal have.
Nu har du oprettet din egen løncyklus, som hermed kan vælges på medarbejderne.