I Intect kan du opsætte en Fritvalgsordning og/eller en Søgnehelligdages-opsparing (SH). Du har mulighed for selv at navngive opsparingen, hvis du ønsker, at den skal hedde noget andet. De to saldi giver nogle forskellige muligheder, og nedenfor er de hver især beskrevet overordnet.
Du har også mulighed for at oprette din egen saldo, hvilket du kan læse mere om i vejledningen 'Opret brugerdefinerede Saldi'.
I vejledningen 'Opsæt medarbejdere med fritvalg/SH-dage' kan du læse mere om, hvordan du sætter opsparingen op direkte på en medarbejder eller via en skabelon. Du kan også finde vejledningen 'Udbetaling af fritvalg/SH-dage', som beskriver, hvordan du skal gøre, når du skal udbetale fra opsparingen.
Denne artikel er sidst opdateret: april 2024.
Hvis man forsøger at reducere saldoen til under nul, enten ved opsparing, afholdelse eller en kombination, vil man få en fejlmeddelelse, og bogføringen bliver blokeret.
Aktivér funktionen
Først og fremmest skal funktionen aktiveres, før den kan tilvælges.
Funktionen aktiveres således:
- Gå ind under Virksomhed - Opsætning - Indstillinger.
- Markér boksen ud for 'Aktivér opsparing til Fritvalgsordningen/SH-dage'.
- Ændringerne er automatisk gemt.
Søgnehelligdage
En søgnehelligdag er en helligdag, der falder på en hverdag. Det drejer sig om, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag (mandag), Pinsedag (mandag) og Kristi himmelfartsdag (torsdag). Det kan også være søgnehelligdage, som falder på forskellige ugedage, såsom 1. juledag, 2. juledag og nytårsdag (1. januar).
En SH-opsparing er til for de timelønnede medarbejdere, så de ikke kommer til at mangle timer/løn i de perioder, hvor der har været søgnehelligdage. Det er ofte bestemt af overenskomsten, om medarbejderne skal opspare til SH-dage, og anvisningerne i overenskomsten skal altid følges.
Saldoen for SH-dage skal have en procentsats, et beregningsgrundlag, og så skal der tages stilling til, om opsparingen skal udbetales ved fratrædelse eller bortfalde. Dette er ofte beskrevet i overenskomsten.
Fritvalgsordning
Kært barn har som bekendt mange navne. Det samme gælder fritvalgsordningen - fritvalgssaldoen - fritvalgslønkontoen - fritvalgsopsparingen, og der er måske endnu flere navne. Det er dog den samme opsparing til syvende og sidst.
En fritvalgsordning er en løbende opsparing, som arbejdsgiver laver på medarbejderens vegne, og det er så op til medarbejderen selv at bestemme, hvordan pengene skal bruges - inden for de rammer, som fritvalgsordningen sætter. Medarbejderen kan typisk vælge, om pengene fra opsparingen skal udbetales, bruges på seniordage, omsorgsdage eller feriefridage, eller om de skal indsættes på medarbejderens pensionsordning. Virksomhedens overenskomst kan godt have sat rammerne for fritvalgsordningen, og det er altid disse, der skal følges.
En fritvalgsordning kan ligeledes være bestemt af overenskomsten og evt. lokalaftaler, men det kan også være en individuel aftale, som dermed vil fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt eller gælde hele virksomheden og dermed stå i personalehåndbogen.
Saldoen for fritvalg skal som udgangspunkt have en procentsats, et beregningsgrundlag, samt defineret hvad der skal ske med opsparingen, når medarbejderen fratræder. Når disse tre felter er udfyldt, vil der være oprettet en fritvalgsordning på medarbejderen, og der vil fremgå en opsparing på medarbejderens lønseddel.
Udbetales løbende
Du har lidt flere muligheder med fritvalgsopsparingen end med SH. Det er fx muligt at få systemet til automatisk at udbetale fritvalgsopsparingen ved hver lønkørsel. I feltet 'Udbetales løbende' indsættes hvor stor en andel af det samlede beregningsgrundlag, der skal udbetales løbende. Hvis der fx optjentes 10% i alt, kan du vælge at 5% (altså halvdelen) skal udbetales med det samme.
Overføre til pension
Det er også muligt at overføre en andel af eller hele opsparingen til sin pensionsopsparing. Hvis der optjenes 10% i alt, kan du vælge at 5% (altså halvdelen) skal gå til pension. Det vil altid være den primære pensionsordningen, som fritvalgsopsparingen overføres til. Det fremgår at Pensionsordningen hvilken der er den primære pension.
Fritvalgsopsparing til dage
Hvis du ønsker at fritvalgskontoen skal opgøres i dage, kan du i feltet 'andel til opsparede dage' angive hvor stor en del af den samlede opsparing, der skal fratrækkes og konverteres til dage. Hvis der fx optjenes 10% i alt, kan du angive at 5% (altså halvdelen) skal fratrækkes og gå til at optjene det antal dage, du angiver i feltet 'Dage optjent pr. lønperiode'.
Læs mere om, hvordan du opsætter og udbetaler fra fritvalgsordning og Søgnehelligdage i vejledningerne: