Sygedagpenge er en ydelse medarbejderne kan få, hvis de bliver syge. Hvis dine medarbejdere er ansat uden overenskomst og ikke er ansat, som funktionær, kan de være berettiget til sygedagpenge. Det kræver at de som minimum har arbejdet i mindst 8 uger i mindst 74 timer beskæftigelse ved samme arbejdsgiver.
Denne artikel er sidst opdateret: juli-22.
- Er medarbejderen ansat som funktionær, skal du udbetale normal løn under sygdom.
- Hvis der er indgået en overenskomst, er det de regler, der gælder ved sygdom.
- Hvis medarbejderen ikke er funktionær, eller ansat under funktionærlignende forhold og virksomheden ikke har indgået en overenskomst, skal du udbetale satsen for sygedagpenge.
I Intect kan du udbetale sygedagpenge ved at tilføje lønarten: 'Sygedagpenge'. Vær opmærksom på, at lønarten kræver, at der indtastes et beløb i grundlag, som er det beløb, der skal beregnes feriepenge af. Ifølge ferieloven skal der beregnes sygeferiegodtgørelse ud fra medarbejderens normale løn 4 uger før medarbejderen blev syg (Ferieloven §20). Vi anbefaler, at du henvender dig til virksomhedens Arbejdsgiverorganisation, såfremt du er i tvivl.