I Ferieloven står beskrevet, at alle ansatte har ret til 12,5% i feriepenge. En medarbejder med feriegodtgørelse får automatisk 12,5% af den ferieberettigede løn i hver lønkørsel, som enten overføres til en Feriekonto eller hensættes i systemet, hvis virksomheden har feriepengene i eget hus.
En ansat der har ferie med løn får sin almindelige fastpåregnelige løn, når de holder ferie. Derudover får de 1% i ferietillæg, som oftest udbetales to gange årligt - i maj og august. Ferietillægget kan også blive udbetalt løbende med, at medarbejderen afholder ferien.
Denne artikel er sidst opdateret: august-2024.
Hvorfor får man et ferietillæg?
Ferietillægget er en kompensation til de medarbejdere, der er ansat under forholdene 'ferie med løn' (Betalt ferie). Ferietillægget er blevet indført, da det at holde ferie med løn ikke helt svarer til at få feriegodtgørelse (12,5% af den ferieberettiget løn). Derfor blev det fastsat i ferieloven, at alle der får deres almindelige fastpåregnelig løn under ferie også skal have et ferietillæg på 1%. I flere overenskomster er der dog fastsat en højere sats.
Hvis ferietillægget udbetales før ferien begynder, kan det som udgangspunkt ikke tilbagebetales, og det udbetalte ferietillæg må ej heller modregnes i en evt. feriegodtgørelse på fratrædelsestidspunktet, selvom ferien endnu ikke er afviklet (Ovenstående kan dog afviges via en kollektiv overenskomst).
Fratræder din medarbejder sin stilling, skal du udbetale ferietillæg for de feriedage, som er afholdt på tidspunktet for fratrædelsen (og som endnu ikke er udbetalt). Dette gør Intect helt automatisk, men vi anbefaler, at du afstemmer ferien på fratrædelseslønsedlen.
På fratrædelseslønsedlen afregnes al restferie til Feriekonto (eller en anden feriekasse), og systemet beregner 12,5% af feriepengegrundlaget. Ferietillægget er inkluderet i de 12,5%, og derfor skal medarbejderen ikke have udbetalt ferietillæg for de feriedage, som afregnes til Feriekonto.