I denne vejledning beskriver vi, hvordan du indberetter korrekt antal arbejdstimer på dine medarbejdere. Der skal indberettes arbejdstimer til SKAT sammen med lønnen, men i nogle tilfælde kan man godt blive i tvivl om, hvilket antal arbejdstimer der skal indberettes.
Denne artikel er sidst opdateret: januar 2024.
Beregning af arbejdstimer pr. måned
Med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge, finder du det månedlige antal arbejdstimer således:
(37 arbejdstimer x 52 uger på ét år) / 12 måneder på ét år = 160,33 arbejdstimer pr. måned.
Det er lovpligtigt, at antallet af arbejdstimer skal fremgå af lønsedlen. I Intect indsættes antal arbejdstimer i lønarten 'Løn' i feltet enheder. Er der flere linjer med denne lønart, sammentælles antallet af arbejdstimer for lønnen, og det samlede antal arbejdstimer indberettes til eIndkomst i felt 200.
Hvor mange arbejdstimer skal der indberettes?
Lønarten 'Løn' skal indeholde det samlede antal arbejdstimer, du udbetaler løn for. Arbejdstimerne indberettes i SKATs felt 200.
Hvis du indsætter 0 i enheder, indberettes 0 i arbejdstimer. Efterlader du feltet tomt, vil Intect indberette i felt 220, som betyder, at der ikke er noget forhold mellem løn og timer. Det kræver blot at du angiver det antal arbejdstimer, der skal beregnes ATP af, i feltet 'Overstyr timegrundlag for ATP-beregning' under ansættelse - Skat & eIndkomst. Læs mere i afsnittet 'Hvornår skal der ikke indberettes arbejdstimer' nedenfor eller på Skat.dk
Ferie med fuld løn
Når en medarbejder holder ferie med fuld løn, skal du indberette det fulde antal arbejdstimer, som du ville gøre, hvis medarbejderen havde været på arbejde.
Har du en medarbejder, der er ansat med ferie med løn, men som ikke har været ansat i hele ferieoptjeningsperioden, og som dermed afholder ferie, der er optjent hos en anden arbejdsgiver, skal du nedskrive antal arbejdstimer, så det svarer til det antal timer, medarbejderen har arbejdet i jeres virksomhed i perioden.
Se mere på skat.dk.
Selvbetalt fri eller orlov
Hvis medarbejderen afholder selvbetalt fri eller orlov, skal du nedskrive antallet af arbejdstimer, så det svarer til de antal timer, der udbetales løn for.
Ferie med feriegodtgørelse
For dine timelønnede medarbejdere skal du notere alle arbejdstimer samt evt. overarbejdstimer.
Løn under sygdom, barsel o.l.
Hvornår skal der ikke indberettes arbejdstimer?
Der er forskellige situationer, hvor der skal indberettes 0 i arbejdstimer, eller der skal krydsmarkeres i felt 220. Vi har listet nogle eksempler nedenfor, men du kan se alle situationerne på skat.dk.
Indsæt 0 i feltet 'enheder'
- Medarbejderen holder ferie og får udbetalt feriegodtgørelse, der beskattes ved udbetalingen (Arbejdsgiver er selv feriepengeholder).
- Medarbejderen får udbetalt betaling for ikke-afholdte feriefridage eller 6. ferieuge.
- Medarbejderen får diverse tillæg, såsom aften- og nattillæg eller weekendtillæg.
Det er vigtigt at nævne, at du kun skal indberette 0 i arbejdstimer, når en af ovenstående situationer sker alene. Hvis der samtidig udbetales løn, skal det sædvanlige antal arbejdstimer indberettes.
Efterlad feltet 'enheder' blankt
Når du efterlader feltet 'enheder' blankt, indberetter Intect til felt 220 i eIndkomst. Det betyder, at der ikke er noget forhold mellem løn og arbejdstimer. Det kan fx være i følgende situationer:
- Når du ikke aflønner for et antal arbejdstimer, men der er aftalt en fast pris for opgaven. Det kan fx være et bestyrelseshonorar.
- Når du aflønner som ren provision.
Se alle situationer på skat.dk.
Da Lønarten 'Løn' kræver at du angiver et antal arbejdstimer, for at systemet kan beregne ATP satsen, er det nødvendigt, at notere en værdi i feltet 'Overstyr timegrundlag for ATP-beregning' under ansættelse - Skat & eIndkomst. Skal der ikke beregnes ATP kan du indsættes værdien: 0.
Der skal ikke indberettes arbejdstimer når...
- Medarbejderen får feriefridage, andre former for betalte fridage eller hensættelse til timebank. Arbejdstimerne skal først indberettes ved afholdelse eller udbetaling.
- Medarbejderen får feriegodtgørelse
- Medarbejderen får udbetalt G-dage.
- Medarbejderen får udbetalt sygedagpenge efter dagpengesatsen og får dermed ikke løn under sygdom.
Arbejdstimer ved udbetaling af løn for en halv lønperiode
I Intect kan du tilvælge 'datostyring' under indstillinger, og det vil medføre, at systemet selv beregner antal arbejdstimer og løn, hvis du fx ansætter en medarbejder midt i en måned. Du kan læse mere om datostyring i vejledningen 'Datostyring'.
Intect vil beregne arbejdstimerne ud fra følgende formel:
(antal arbejdstimer, der er tastet i enheder / samlet antal dage i kalendermåneden)
x antal kalenderdage, hvor medarbejderen har været på arbejde
Eksempel
Medarbejderen bliver ansat fra den 15. maj 2023 på fuld tid = 160,33 timer til en løn på 20.000 kr. (det indsætter du i Lønarten 'Løn' under Løndata på medarbejderen).
I maj måned er der 31 dage.
Fra den 15. maj til 31. maj er der 17 dage.
Formlen er:
(160,33 arbejdstimer/31 dage)*17 dage = 87,92 arbejdstimer
Hvorfor er arbejdstimerne så vigtige?
Det er rigtig vigtigt at indberette korrekt antal arbejdstimer, ikke mindst fordi det er afgørende for, hvilken løn medarbejderen får udbetalt, men det er også vigtigt at holde øje med, at man får overholdt reglerne om arbejdstid.
I Danmark er der ikke nogen overordnet lov, der regulerer arbejdstiden. Vi har en generel opfattelse af, at en 37 timers arbejdsuge er normalen, og det er også tilfældet for mange, men det er ikke bestemt ved dansk lov. Det kan derimod være bestemt i den overenskomst, som man er omfattet af. Den faste ugentlige arbejdstid kan derfor variere fra overenskomst til overenskomst.
Dertil er antallet af arbejdstimer afgørende for, hvor meget der skal afregnes til ATP. Intect beregner ATP-bidraget ud fra det antal arbejdstimer, der er indsat i feltet 'enheder' i lønarten 'Løn'. Læs mere om ATP i vejledningen 'ATP- Livslang Pension'.
Antallet af arbejdstimer er også afgørende, når det handler om overførselsindkomster som for eksempel dagpenge. Det antal arbejdstimer der er indberettet til SKAT har indflydelse på, hvad en dagpengeansøger kan være berettiget til.
EU's Arbejdstidsdirektiv
I EU er der aftalt et arbejdstidsdirektiv, som også gælder de danske arbejdspladser. Loven er lavet for at beskytte lønmodtagerne, så de ikke arbejder så meget, at de bliver nedslidt. Du kan læse mere om reglerne på Arbejdstilsynets hjemmeside, men herunder har vi også skrevet lidt om de 3 vigtigste regler.
48-timersreglen
En medarbejders ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. Det er arbejdsgiver, der har har pligt til, at reglen overholdes. Husk, at det er et gennemsnit, så medarbejderen må gerne i nogle uge arbejde mere end 48 timer, såfremt arbejdstiden er kortere i andre uger. Beregningen medtager ikke ferie og sygdom.
11-timersreglen
Derudover er vi omfattet af 11-timersreglen, som betyder, at alle medarbejdere har ret til 11 timers sammenhængende hvile hvert døgn. Det vil sige, at der mindst skal gå 11 timer fra medarbejderen går hjem fra arbejde til vedkommende møder igen. Vær opmærksom på, at der kan være særlige lokalaftaler, hvor der er andre regler, der gælder.
I løbet af en kalenderuge (7 dage) skal en lønmodtager have fri i mindst ét døgn, altså 24 timer i træk. Fridagen skal placeres i forlængelse af en hvileperiode, og helst på en søndag, hvis muligt. Dette er en vigtig regel at huske, hvis man har medarbejdere, der arbejder alle ugens dage.
Arbejdstid for unge
Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for unge under 18 år. Grundreglen er, at børn og unge under 13 år ikke må arbejde. For unge mellem 13-15 år, som stadig går i skole, gælder det, at de højst må arbejde 2 timer på hverdage og 7 timer dagligt i weekender og på skolefridage. Samlet må de maksimalt arbejde 12 timer på en skoleuge og 35 timer om ugen i ferieperioder.
Unge over 15 år, som går i skole, må højst arbejde 2 timer på hverdage og 8 timer dagligt i weekenden. Samlet må de maksimalt arbejde 12 timer på en skoleuge og 40 timer om ugen i ferieperioder.
Læs mere on unge i arbejde på borger.dk.
Læs evt. også vores vejledning om 'Arbejdstidsloven - pligt til registrering af arbejdstid'.