I denne vejledning beskriver vi hvordan Intect er sat op til bogføring af feriepengehensættelsen, samt hvilke rapporter, du kan trække for at finde den samlede opsparing af feriepenge.
Læs mere om hvordan du aktiverer funktionen i vejledningen 'Beregn regulering af feriepengehensættelsen'.
Denne artikel er sidst opdateret: januar 2024.
Feriepengehensættelsen
Ved bogføring af feriepengehensættelsen anvendes nettoprincippet i Intect. Det vil sige, at systemet regulerer bevægelsen (opsparing minus udbetaling) i bogføringen. Intect danner dermed en regulering af hensættelsen, som fremgår af rapporten 'Løntotaler' ved hver lønkørsel.
Dertil dannes en linje med udbetaling af feriepenge for perioden og en linje der regulerer feriepengene i balancen.
Løntotaler
Reguleringen af feriepengehensættelsen fremgår af rapporten 'Løntotaler', ved hver lønkørsel. Rapporten kan trækkes pr. lønkørsel og kan grupperes på lønkørsel, afdeling og medarbejder.
Fordelen ved nettoprincippet er, at du kan afstemme din bogføringsrapporten (Løntotaler) direkte op imod eIndkomst.
Bogføring af feriepengehensættelsen i forhold til dimensioner
Anvender du dimensioner i Intect til din bogføring beskriver vi nedenfor hvordan du kan gennemgå din Lønartsopsætning.
Gå til Virksomhed - Opsætning - Løn og tidsarter og find alle de lønarter, der har med feriepengehensættelsen at gøre – udbetaling og opsparing. Sæt disse op til at stå til 'fordeles' under lønartsopsætningen.
- De lønarter (konti), der skal gå i driften skal stå til 'fordeles'.
- De lønarter, der skal gå i balancen skal stå til 'ignorér.