Bruger du Smarttid som tidsregistreringssystem, kan du få opsat en integration direkte til Intect, sådan at alle timeposter automatisk overføres til lønsystemet. Integrationen til Intect er lavet af - og ejes af - Smarttid, og alle henvendelser om denne integration skal derfor rettes til Smarttids support.
Opsætning i Intect
I Intect skal der oprettes en bruger, for at integrationen med SmartTid kan fungere. Opret en bruger på samme måde, som du opretter en ny medarbejder, men uden at oprette en ansættelse. Denne bruger vil give SmartTid adgang til Intect.
Opret Bruger
Gå til 'Medarbejdere' og vælg 'Opret ny medarbejder' nederst i højre hjørne.
- Markér feltet 'Intet CPR-nr.'
- Angiv et navn: Du kan fx kalde brugeren 'SmartTid bruger', så der ikke er tvivl om, hvad den bruges til.
- Tildel rollen : 'Administrator'.
- Vælg Ansættelsestypen 'Ikke ansat'.
- Indsæt en 'Ansættelsesdato'.
- Indsæt en e-mail adresse: Vælg en e-mail, som det kun er lønadministratorer, der har adgang til. De personer, der har adgang til e-mailen vil kunne logge på Intect og få adgang som en administrator.
- Klik på 'Opret'.
Intect sender automatisk en velkomstmail til den e-mailadresse, som er noteret med en midlertidig adgangskode. Sørg for at oprette en ny adgangskode ved at logge på med den nye bruger.
Herefter skal integrationen sættes op i Smarttid, og her skal mailadressen og adgangskoden benyttes.
Kontakt SmartTid for hjælp til den øvrige opsætning.
Tidsartkonfiguration
SmartTid sender timposter over til Intect. Det er derfor en god idé at sikre sig, at tidsarterne er opsat korrekt i Intect, så løndata bliver korrekt, når tiden godkendes.
Se mere i vejledningen 'Tidsarter'.
Hvis du har brug for konsulenthjælp til opsætning af tidsarter, kan du bestille en times konsulentassistance ved at skrive til vores support på e-mail: support@intect.io. Konsulentassistance faktureres efter gældende prisliste.