Intect kan automatisk beregne medarbejdernes pension på lønsedlen samt overføre pensionen til pensionsselskabet. Det kræver blot at at du tilføjer pensionsordningen til medarbejderens ansættelse. I denne vejledning kan du læse mere om de muligheder, der er for at opsætte pension på en medarbejder, herunder frivillig pensionsbidrag, udskudt betalingsfrist for pensionen samt en liste over de pensionsselskaber, som Intect understøtter.
Denne artikel er sidst opdateret: juni - 2025.
En pensionsordning overføres til et pensionsselskab via et PBS-nummer eller den kan overføres til en bankkonto, hvis ordningen er lavet i samarbejde med en bank. Der er ikke en begrænsning på hvor mange pensionsordninger, du kan tilføje på en medarbejder. Den første pensionsordning, der tilføjes vil være den primære pensionsordning og den vil være markeret med ikonet 'Primær'. Det er især relevant, såfremt medarbejderen har valgt at overføre sin fritvalgsopsparing til pension, da det altid vil være den primære pension, fritvalgsopsparingen overføres til.
Læs mere om hvordan du opsætter fritvalg til pension i vejledningen 'Fritvalgsordning og Søgnehelligdage'.
Tilføj pensionsordning med pensionsselskab
Hvis medarbejderen har et pensionsselskab, kan du opsætte medarbejderens pension på følgende måde:
Gå Medarbejdere - Ansættelse og klik på 'Redigér' (Blyanten nederst til højre eller dobbeltklik et vilkårligt sted på siden).
Klik på 'Tilføj pensionsordning' og start med at vælge 'type'. Du kan vælge mellem følgende typer:
- Almindelig
- Medarbejderandel trækkes af nettolønnen (§53A)
- Sundhedsforsikring
- Elevforsikring
Udbyder
I feltet 'Udbyder' vælger du pensionsselskab ved at klikke på drop down-menuen eller indtaste navnet på pensionsselskabet. Det valgte pensionsselskabs PBS-nr. kommer automatisk frem under selskabets navn.
Beregningsgrundlag
Du skal dernæst vælge det beregningsgrundlag, som systemet skal benytte til at beregne pensionen. 'Gage (grundløn ekskl. tillæg)' er standard på almindelige pensionsudbydere, men jeres overenskomst kan foreskrive et bestemt beregningsgrundlag. Se vejledningen 'Beregningsgrundlag for pensionsordning', for en beskrivelse af de forskellige muligheder.
Procentsats og/eller fast beløb
Vælg hvilken procentsats eller fast beløb, der skal betales af henholdsvis medarbejderen og virksomheden.
Som standard vil et fast pensionsbeløb blive overført til pensionsselskabet én gang pr. lønperiode. Det er også muligt at vælge et beløb pr arbejdstime, sådan at systemet ganger beløbet med antallet af arbejdstimer der er registreret på medarbejderens lønseddel.
Dertil er det muligt at vælge at det skal være et beløb pr. registreret arbejdsdag. Intect bruger medarbejderens timeposter til at afgøre, hvor mange separate arbejdsdage medarbejderen har haft i perioden. Denne indstilling vil kun påvirke det faste beløb - Pensionsberegningen for procentsatserne vil dermed ikke blive påvirket af denne indstilling.
Overenskomstkode
Indsæt medarbejderens Overenskomst-kode (OK-kode) og klik 'Gem ændringer'.
Næste gang du bogfører lønnen bliver pensionen overføret til pensionsselskabet og det vil fremgå af medarbejderens lønseddel.
Tilføj pensionsordning med bankoverførsel
Hvis medarbejderens pension indbetales til en bankkonto, kan du opsætte medarbejderens pension på samme måde, som beskrevet ovenfor, men under drop-down menuen ud for pensionsselskab vælges 'Dansk bankkonto'.
Udfyld derefter de nødvendige oplysninger, som beskrevet i afsnittet ovenfor.
Næste gang du bogfører lønnen bliver pensionen overført til bankkontoen og det vil fremgå af medarbejderens lønseddel.
Tilføj ekstra pensionsordning
Når du tilføjer en pensionsordning bliver der automatisk oprettet en knap med 'Tilføj pensionsordning' nedenunder. Knappen vises kun når du er i redigérbar tilstand (dobbeltklik eller klik på blyanten) - Klik på knappen og indtast enten
- pensionsordning med pensionsselskab eller
- pensionsordning med bankkonto
Frivilligt bidrag
Ønsker medarbejderen at indbetale et frivilligt bidrag til sin pensionsordning er det muligt at tilføje en ekstra procentsats eller beløb på pensionsordningen. Det vil medføre, at Intect indberetter yderligere oplysninger til pensionsbetalingen via MasterCard-betalingsfilen, som gør det muligt for pensionsudbyderen at identificere, at indbetalingen indeholder frivillige pensionsindbetalinger. Dette gælder også en frivillig pensionsindbetaling fra fritvalgsordningen.
Begræns perioden hvor pensionen er aktiv
Der er 3 forskellige muligheder for at begrænse perioden, hvor pensionen er aktiv.
- Anciennitetskrav (måneder): antal måneders anciennitet i virksomheden - beregnes ud fra datoen, der er indsat i feltet anciennitetsdato på ansættelsen. Hvis der ikke er indsat en anciennitetsdato kigger systemet på ansættelsesdatoen.
- Minimumsalder: Benyttes hvis pensionen først skal være aktiv når medarbejderen er en bestemt alder. Systemet kigger på medarbejderens cpr.nr. og pensionen aktiveres når den indsatte alder er opnået, ud fra lønperiodens slutdato.
- Alder mindre end: Benyttes hvis pensionen kun skal være aktiv indtil medarbejderen når en bestemt alder. Systemet kigger på medarbejderens cpr.nr. og pensionen er aktiv frem til den indsatte alder er nået, ud fra lønperiodens slutdato.
Udskyd betalingsfristen af pensionen
Både på medarbejderskabelonen og på på medarbejderens ansættelse er det muligt at udskyde betalingsfristen for pensionen. Intect afregner som udgangspunkt pensionen sammen med lønudbetalingen, men nogle pensionsindbetalinger kan man udskyde til senere afregning. Indsæt det antal dage som betalingen skal udskydes i feltet 'Udskyd betaling til d: <<indsæt antal dage<< i efterfølgende måned'.
Liste over pensionsselskaber, der understøttes af Intect
Når du tilføjer en pensionsordning til en medarbejder, kan du vælge mellem følgende pensionsselskaber i drop down-menuen:
Akademiker Pension (tidligere MP pension)
Alm. Brand Liv & Pension
AP Pension
Arkitekternes Pensionskasse
Bank/Pension
BankNordik
Danica Pension
Efterlønskassen
Euro Accident
Grandhood
Grønlandsbanken
Industriens Pension
ISP
Lægernes Pensionskasse
Lærernes Pension
Nordea Liv & Pension
Nordea Pension
Nordnet Bank
P+ tidligere DIP
P+Juristernes & Økonomernes Pensionskasse
PaymentHub (almindelig pension)
PaymentHub (arbejdsmarkeds pension)
Pension DK (PensionDanmark)
Pension OFP (Arbejdsmarkedspension)
Pension OFP (Forsikring & pension)
Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger
Pensam Liv
PFA (letpension)
PFA Pension
PKA (ej BeneFIT)
PKA BeneFIT
PBU - Pensionskassen for Børne-&Ungdomspædagoger
Sampension (tidl. Grafisk Pension)
Sampension (tidl. Grafisk Pension) - frivilligt bidrag
Sampension (tidl. KP)
Sampension (tidl. KP) - frivilligt bidrag
Sampension (tidl. StK:Pension)
Sampension (tidl. StK:Pension) - frivilligt bidrag
Saxo Bank
SEB Pension
SISA
SISA særlig aftale
Skandia Link
Skandia Liv
TopDanmark Forsikring
Velliv
Hvis jeres ønskede pensionsselskab ikke er på listen, kan I skrive til os på support@intect.io, og vi vil arbejde på at opsætte pensionsselskabet.