I denne vejledning gennemgår vi hvordan din arbejdsgang kan være i forbindelse med at lave løn i Intect. Vejledningen gennemgår hvordan du tilføjer lønarter til en medarbejders løndata, samt hvordan hvordan du kan bruge datostyring. Hvis du vil vide mere om datostyring har vi en særskilt vejledningen til 'Datostyring'.
Denne artikel er sidst opdateret: december 2023.
Lav løn
Når du skal lave løn på medarbejdere, anbefaler vi følgende arbejdsgang:
- Klik på Medarbejdere - Løndata. I venstre kolonne kan du vælge den medarbejder, du vil køre løn for.
- Klik på 'Ny linje' eller klik på første blanke linje. Her kan du indtaste eller vælge fra menuen den lønart, du vil anvende.
- Beskrivelsen af lønarten er den, som medarbejderen kan se på sin lønseddel. Beskrivelsen kan frit redigeres.
- Når du vælger lønarter, tager Intect automatisk højde for forskellen på timelønnede og fastlønnede. Du skal blot indtaste antal timer og timeløn eller beløb.
- Så bestemmer du om lønlinjen skal beholdes til næste lønkørsel, hvilket er ideelt for fastlønnede eller nulstille beløbene, hvilket er ideelt til timelønnede eller kassere lønlinjen, så den ikke vises efter næste lønkørsel.
- Du kan læse lønbehandlingen i forhold til den næste forventede lønkørsel i sektionen Forhåndsvisning.
- Nu har du lavet lønnen for denne medarbejder. Du kan håndtere alle lønkørsler under Virksomhed - Lønkørsel, hvor systemet samler op på al løndata i lønkørselskladden.
Datostyring
I Intect kan du indsætte fremtidige justeringer ved fx lønreguleringer, barsel eller faste udgifter i en periode og lave nemme korrektioner ved at bruge vores datostyring.
Du aktiverer datostyring via Indstillinger. Så kommer de to ekstra kolonner 'Dato fra' og 'Dato til' frem på lønlinjerne. Hvis felterne er blanke, bliver lønnen kørt normalt med næste lønkørsel. Se mere i vejledningen 'Datostyring'.
Eksempel: Lønforhøjelse
Hvis du ved, at en medarbejder får en lønforhøjelse fra 1. juni 2024, kan du allerede nu lave en ny lønlinje, fastsætte lønart, enheder og beløb og så fastsætte denne til at starte fra 1. juni 2024. På samme måde skal du så afslutte den nuværende løn til den 31. maj 2024.
Eksempel: Fast periodeafgrænset udgift
Hvis en medarbejder fx har et togkort i resten af året, som skal trækkes fra før skat, så kan du tilføje lønarten 'Reduktion før skat'. Her kan du notere 'Togkort' i beskrivelsen og vælge stk. og beløb i perioden mellem den 1/5 - 31/12. Så bliver togkortet automatisk reduceret før skat, og systemet husker, at reduktionen kun skal ske i den indtastede periode.
Fordele ved datostyring
Med datostyring behøver du ikke selv gå ind og huske ændringer eller perioder i fremtiden, men kan indtaste det med det samme. Datostyring gør altså at du både sparer tid på administrativt arbejde og minimerer fejl i lønnen.
Autokorrektion af reduktionslønarter
Hvis du anvender en løntype, som skal trækkes fra, eksempelvis 'Reduktion før skat', indsætter Intect automatisk et minus før beløbet. Det sker hvis du anvender en lønart som normalt bruges til fradrag, derfor går vi ud fra at du ønsker en negativ værdi.
Hvis du har brug for at tilbageføre et beløb, som tidligere er trukket fra, klik på 'Brug et positivt beløb denne gang'. Hvis du ikke ønsker auto-korrektion i fremtiden, klik på 'Mere info' og 'Slå auto-korrektion fra'.