Endnu en opdatering i Intect er kommet ud.
Læs med nedenfor om de forbedringer, ændringer og rettelser vi har lavet til Intect i denne release.
Pension og SH/Fritvalgs-opførsel kan styres på lønarten.
Det vil fremadrettet være muligt at styre pension og SH/Fritvalgs-opførsel på de enkelte lønarter. Det betyder, at du kan vælge, om en specifik lønart skal indgå i beregningsgrundlaget for pension og SH/Fritvalg. På den måde kan du overstyre det beregningsgrundlag, der er valgt for ordningen.
Du kan redigere pension og SH/Fritvalgs-opførslen på en eller flere lønarter ved at klikke på ”Virksomhed” > ”Opsætning” > ”Løn- og tidsarter” > ”Lønarter, enkeltvis” eller ”Lønarter, overblik” > klikke på ”fuld” visning > finde lønarten > vælge ”Opførsel, pension” eller ”Opførsel, SH/Fritvalg”.
Her kan du i drop-down menuen vælge mellem følgende opførsel:
"Standard": Lønartens opførsel afhænger af beregningsgrundlaget.
"Indgår aldrig": Lønarten indgår aldrig i beregningsgrundlaget.
"Indgår altid": Lønarten indgår altid i beregningsgrundlaget.
For "opførsel, pension" kan du desuden vælge "Indgår ikke i selvbetalt pension", dvs. at lønarten ikke indgår i beregningsgrundlaget for selvbetalt pension. For arbejdsgiverbetalt pension vil opførslen svare til "Standard".
Alle lønarter vil som udgangspunkt stå med pension og SH/Fritvalgs-opførsel, som "Standard"
Lønarts-opførslen ”Tillæg u. pension/SH/fritvalg” udgår. Lønarter der tidligere har været konfigureret med denne opførsel, vil automatisk blive konverteret til at benytte de nye felter.
Du kan læse mere om vores standard-lønarter, og hvordan du designer dine egne lønarter her
Se desuden vores guide om beregningsgrundlag for pensionsordninger her
Intern ref.: GS-9638 og GS-9264
Standard dimensionsværdier på medarbejdere, skabeloner og lønarter.
Du har nu mulighed for at opsætte standard dimensionsværdier på medarbejdere og ansættelsesskabeloner. Disse standardværdier vil automatisk blive anvendt på alle poster i løndata. Du kan angive om standard-værdierne skal kunne overstyres manuelt af en lønadministrator, eller om de skal være låste.
På lønarter har du nu ligeledes mulighed for at opsætte standard dimensionsværdier, dog kun hvis ”avancerede dimensionsværdier” er slået til i virksomheden. Bemærk, at en standardværdi opsat på lønarts-niveau slår igennem uanset andre indstillinger, og uden mulighed for manuel overstyring. Med andre ord vil standardværdier fra medarbejderen eller skabelonen blive ignoreret, og der vil ikke være mulighed for at redigere dimensionsværdien manuelt.
Desuden kan du nu angive, at en lønart skal være helt fritaget for dimensionsværdier, dvs. at der aldrig må kunne angives nogen form for dimensionsværdier, når lønarten benyttes. Denne indstilling har højere prioritet end al anden opsætning, og gælder samlet for alle tre understøttede dimensioner, når den aktiveres.
Bemærk, at samtlige af disse nye indstillinger – indtil videre – først får effekt, når der dannes poster i løndata. For timeposter vil standardværdierne ikke kunne ses med det samme, men de vil stadig slå igennem, når posterne godkendes og dermed omdannes til løndata. Dette vil blive forbedret i en fremtidig opdatering.
Se vores guide om hvordan du opsætter dimensioner her
Intern ref.: GS-3836, GS-11200 og GS-10206
P-nummer på medarbejderansættelser og skabeloner.
Du kan som noget nyt tilføje p-nummer direkte på medarbejderansættelsen, eller på en gruppe af medarbejdere ved at tilføje nummeret på den skabelon, som medarbejdergruppen tilhører.
P-nummeret kan tilføjes på en medarbejderansættelse ved at klikke på ”Medarbejdere” > vælge medarbejderen > ”Ansættelse” > ”Ansættelsesdata” > ”P-enhedsnr.” (Skat) og indtaste p-nummer.
Du kan desuden tilføje p-nummer på en eller flere medarbejderansættelser via import ved at klikke på ”Virksomhed” > ”Opsætning” > ”Dataimport” og importere via vores standard medarbejderstamdata-skabelon, eller ved at tilføje p-nummer til din egen importdefinition.
Endelig kan du tilføje p-nummer på en gruppe medarbejdere ved at opdatere den skabelon, som medarbejdergruppen tilhører. Du skal klikke på ”Virksomhed” > ”Opsætning” > ”Skabeloner” > vælg skabelonen > ”Generelt” > ”P-enhedsnr.” (Skat) og indtaste p-nummer.
Du skal være opmærksom på, at hvis der allerede er opsat p-nummer på den afdeling, som medarbejderen tilhører under ”Virksomhed” > ”Opsætning” > ”Afdelinger”, vil dette p-nummer ikke fremgå på medarbejderens ansættelse. Det er således kun i tilfælde af, at afdelings-p-nummeret er overskrevet, at det kan ses under medarbejderansættelsen.
Se vores guide om hvordan du opsætter p-nummer på afdelinger her
Intern ref.: GS-10160 og GS-11144
Automatisk bogføring af lønkørsler.
Ved oprettelse eller redigering af en lønkørsel, kan du nu sætte hak i, at bogføringen skal foretages automatisk af Intect. Vælger du denne mulighed, vil Intect sende dig en påmindelse tre dage inden lønkørslen bogføres, og bogføringen vil ske natten til den sidste hverdag før dispositionsdatoen. Du vil modtage en notifikation på e-mail, når lønkørslen er bogført.
Efter den automatiske bogføring af lønkørslen, vil der blive oprettet en ny lønkørsel i kladde-status til næste lønperiode. Denne nye lønkørsel vil også være opsat til automatisk bogføring. Således vil bogføringen løbende ske automatisk, indtil du deaktiverer funktionen. Kun medarbejdere med rettigheder til at bogføre lønkørsler kan opsætte en lønkørsel til automatisk bogføring. Funktionen er ikke kompatibel med at sende lønkørslen til godkendelse først.
Intern ref.: GS-2013
Andre væsentlige ændringer
Lønadministratoren kan downloade statistikfiler i Intect.
Hvis din virksomhed er udtaget til at indberette kvartalsvis og årlig statistik til DA/DST, vil systemet automatisk indberette i henhold til statiskudbydernes retningslinjer.
Fra tid til anden kan det ske, at den statistikfil der automatisk sendes fra Intect afvises eller er delvist modtaget pga. mangelfulde eller ukorrekte informationer på medarbejdernes ansættelser. I sådanne tilfælde vil du fremadrettet have mulighed for at downloade statistikfilen i Intect, når du har foretaget de nødvendige rettelser under medarbejderansættelsen, eller lønarterne og gensende filen manuelt til statiskudbyderen.
For at downloade statistikfilen til DA/DST skal du klikke på ”Virksomhed” > ”Rapporter” > vælge rapporten ”statistik” og angive den relevante periode. Du skal være opmærksom på at vælge det filformat, som statiskudbyderen efterspørger, dvs. ESI-format.
Når du har downloadet filen, kan den manuelt uploades på statiskudbyderens hjemmeside.
Du skal ikke bekymre dig for, om der indberettes dobbelt, da systemudbyderne selv sorterer i de indsendte statistikfiler.
For mere information om statistikopsætning se vores guide her
Intern ref.: GS-10373
Overenskomstkode indrapporteres nu til pensionsselskaberne Danica og Lægernes pension via nets-filen.
En del kunder har henvendt sig med ønske om, at overenskomstkoden kan rapporteres via nets-filen til pensionsselskabet. Systemet understøtter allerede rapportering af overenskomstkoder til de fleste pensionsselskaber, og med denne release har vi tilføjet Danica og Lægernes pension.
Overenskomstkoden kan tilføjes under pensionsordningen på en medarbejderansættelse, eller på en gruppe af medarbejdere ved at tilføje koden på den skabelon, som medarbejdergruppen tilhører.
På medarbejderansættelsen tilføjes overenskomstkoden ved at klikke på ”Medarbejdere” > vælg medarbejderen > ”Ansættelse” > ”Pension” > ”Policenr.” /OK-kode.
På en gruppe af medarbejdere tilføjes overenskomstkoden ved at opdatere den skabelon, som medarbejdergruppen tilhører. Du skal klikke på ”Virksomhed” > ”Opsætning” > ”Skabeloner” > vælge skabelonen > ”Pension” > ”Policenr.” /OK-kode.
Vær opmærksom på at feltet på visse pensionsordninger kaldes for indbetalingskode fremfor overenskomstkode. Dette har ingen betydning for, om koden sendes til pensionsselskabet.
Du kan du læse mere om, hvordan du opretter en pensionsordning på en medarbejder her
Intern ref.: GS-10348
Det med småt
Medarbejderens foretrukne skattekort vises under ”Skattekort” på medarbejderens ansættelse (GS-10778).
Udvidelse/sammenklapnings-funktionen i betalingsrapporten er fikset (GS-10936).
Der indrapporteres nu pensionsgrundlag, total pensionsprocent og virksomheds-pensionsprocent til AP-pension via nets-filen (GS-11131).
Skattekort for 2023 har været vanskeligt at se i light mode. Dette er nu fikset (GS-11223).
Vi har forbedret brugeroplevelsen under integrationsfanebladet ved at placere de parametre, der skal opsættes før integrationen kan køres, i rækkefølge (GS-10034).