Har du brug for en ny tidsart, der ikke ligger som standard i Intect, kan du selv oprette nye tidsarter, som er nedarvet fra eksisterende tidsarter. Nedenfor beskriver vi, hvordan du nemt opretter en ny tidsart.
Denne artikel er sidst opdateret: oktober - 2024.
Opret ny tidsart
Gå til Virksomhed - Opsætning - Lønart og tidsarter - Tidsarter, enkeltvis (eller Tidsarter, overblik).
Klik på '+' i nederste højre hjørne. Herefter skal du udfylde data omkring din nye tidsart. Giv din nye tidsart et navn, der beskriver dens funktion.
Du skal dernæst vælge hvilken eksisterende tidsart, du vil nedarve fra. Vælg en tidsart, som ligner det, du har brug for, eller vælg tidsarten 'Arbejde'.
Klik 'Opret' og tidsarten vil fremgå i oversigten over tidsarter, hvor du evt. kan rette, såfremt der er behov for det.
Så nemt er det at oprette en ny tidsart i Intect, og den er klar til brug med det samme og vil kunne vælges i Intect appen med det samme.
Tilføj tidsartkonfiguration
Tidsarten kan sættes op til at danne en eller flere lønarter, hvis den skal danne grundlag for løndata. Klik på yderst til venstre for at opsætte tidsartkonfigurationen. Klik på ny linje og vælg den lønart, som du ønsker skal dannes, når tiden godkendes. Vælg dernæst det beløb, som lønarten skal udløse (såfremt den skal udløse et beløb). Der kan tastes et beløb pr. enhed, som systemet automatisk ganger med antal enheder, eller der kan sættes flueben i feltet 'brug dynamisk takst', som kræver, at der kommer en takst med ind på timeposten, eller at taksten er noteret i Intect på en af de 4 nævnte felter - se billedet.
Er ovenstående to felter udfyldt, kan tidsarten bruges og dermed danne grundlag for løndata.
Der skal faktisk ikke mere til, men der er naturligvis masser af andre opsætningsmuligheder og afgrænsninger, du kan lave i tidsartkonfigurationen. Du kan fx afgrænse på skabelon-niveau, så der dannes ét sæt lønarter til den ene skabelon og et andet sæt lønarter til den anden skabelon. Du kan også sætte tidsarten til kun at gælde på søn- og helligdag, men ikke på hverdage. Dertil kan du sætte en omregningsfaktor på, hvis timerne skal omdannes til dage o.l. og du kan sætte anciennitet på, så lønlinjen kun dannes hvis medarbejderne har opnået en bestemt anciennitet (anciennitetsdatoen indsættes på medarbejderens ansættelse). Mulighederne er mange.
Hvis du er blevet inspireret og har mod på at læse om, hvad dette modul ellers kan opsættes til, så læs vejledningen 'Tidsarter', hvor der også er inkluderet en video, der viser, hvordan man kan opsætte sine tidsarter.
Det kan godt være lidt forvirrende, når vi taler om tidsarter og lønarter, og hvad er egentlig forskellen på de to? Det beskriver vi kort i vejledningen 'Lønarter v. Tidsarter'.