Med en integration til ASA (AftenSkoleAdministration) kan du hurtigt og nemt importere medarbejderstamdata og tidsposter fra ASA til Intect.
Der skal oprettes en virksomhed i Intect for hvert CVR- eller SE-nummer, der skal laves løn for.
Denne artikel er sidst opdateret: Juli-22.
Opret integrationen til ASA
- Log ind på virksomhedens Intect-konto.
- Navigér til 'Virksomhed' - 'Opsætning' - 'Integrationer'.
- Klik på 'Opret ny' (her vælges 'ASA v3' automatisk, hvilket er korrekt).
- Indsæt dit regnskabsnavn fra ASA i feltet 'Regnskabs-ID'.
- Indsæt din adgangsnøgle, som udleveres af Intect, i feltet 'Adgangsnøgle'.
- Klik på fanen 'Afdelinger' øverst i menuen. Alle afdelinger skal sættes op - også hvis der kun er én. Under 'Ekstern reference' indtastes den specifikke afdelings ID fra ASA.
- Klik nu tilbage til 'Integrationer' øverst i menuen.
- Sæt markering ved 'importér konti' og klik 'Kør nu' til højre.
Hvis fluebenet bliver grønt, fortsætter du til næste trin. Hvis det i stedet skifter til et rødt udråbstegn, skal fejlen undersøges, før du kan fortsætte. - Markér 'Importér Medarbejder-stamdata' og klik 'Kør nu' ude til højre, så disse overføres.
Har du medarbejdere med ansættelser i flere forskellige afdelinger, har du mulighed for at vedhæfte flere afdelinger på deres timeposter. Du skal dermed benytte Intects funktion for dimensioner (Se evt. vejledningen 'Dimensioner').
- Markér 'ASA afdeling er dimension i Intect'.
- Vælg den respektive dimension i drop down-menuen.
Hvad gør de forskellige konfigurationsmuligheder?
Der er fire konfigurationsmuligheder.
Importér konti
Importér konti henter dine kontoplaner. Det gør det nemt at 'mappe' lønarter til finanskonti.
Eksportér løn når de bogføres
Eksportér løn når de bogføres eksporterer automatisk lønkørslen til kassekladderne i ASA, når du bogfører en lønkørsel. Du modtager desuden besked for hver timepost om, hvilket lønbeløb det har resulteret i.
Hent timeposter
Hent timeposter viser de timeposter for den lønperiode, du har valgt. Poster med kladdestatus, dvs. dem, der endnu ikke er bogført i Intect, kan rettes i ASA. Trykker du eksempelvis "Kør nu", så kan du lave ændringer og foretage samme proces uden problemer; timeposterne hentes på ny. Før disse ryger til løndata, skal de godkendes af administratoren.
Importér medarbejder stam-data
Importér medarbejder stam-data henter medarbejdernes stamdata fra ASA. Der importeres kun medarbejdere, som har timeposter i den lønperiode, der er angivet i opsætningen og kun fra de afdelinger, der matcher en afdeling i Intect.