I denne artikel får du en vejledning til, hvordan du laver saldokorrektioner i Intect.
Skal du mere specifikt lave saldokorrektioner for feriesaldi, merferie eller feriefritimer, så læs vejledningen 'Restferie og feriefritimer', der vejleder om netop dette.
Læs eventuelt også vores generelle vejledning om Import af primobalancer.
Denne artikel er sidst opdateret: 4/4-22.
Når du skal lave saldokorrektioner, gør du følgende:
- Gå til Virksomhed - Opsætning - Dataimport.
- Markér 'Primobalancer/Saldokorrektioner'.
- Markér 'Hent skabelon'.
- Klik 'Download' og vælg den dato, hvorfra du ønsker, at saldokorrektionen skal have effekt på lønsedlen (dette gør sig gældende for lønsedlerne i HTML-format).
Der downloades dermed en skabelon med alle medarbejderne. - Åbn den downloadede Excel-skabelon.
- Udfyld felterne for de respektive medarbejdere og de relevante kolonneoverskrifter. Du kan slette de medarbejdere, som der skal ikke foretages rettelser for, men det er ikke nødvendigt.
Du kan se de korrekte standarder for hver kolonne ved at holde musen over overskrifterne markeret med en rød trekant. Har du brug for beskrivelse af kolonnernes betydning, kan du finde dem i vejledningen 'Import af primobalancer'. - Gem skabelonen/Excel-arket og luk filen ned.
- Upload den udfyldte skabelon i Intect. Vælg 'Upload udfyldt fil' og klik på 'Upload' - hent filen, der hvor du har gemt den og klik 'Importér'.
Nu er korrektionerne foretaget og saldiene er opdateret i Intect. Du kan se rettelsen på en HTML visning af en lønseddel fra den dato, som du valgte i filen, at rettelsen skulle have effekt fra.