Endnu en opdatering i Intect er kommet ud.
Læs med nedenfor om de forbedringer, ændringer og rettelser vi har lavet til Intect i denne release.
Ny chatfunktion til support
Vi introducerer en ’chat bot’ i Intect, som i første omgang, kan bruges til at skrive en chat til vores support. Via chatten vil det være muligt at åbne en skærmdelingssession, når det giver mening at dele sin skærm. Klik på spørgsmålstegnet i nederste højre hjørne, når du er logget ind i systemet, og klik på ’Kontakt support’.
Inden for vores åbningstid anbefaler vi at du benytter denne nye måde at kontakte vores support, når det giver mening at vi skal kigge med på din skærm. På den måde kan vi hurtigere hjælpe dig videre og det giver både dig og vores medarbejdere en bedre oplevelse.
Intern ref.: GS-11547
Redigér opsætningen af ”system-lønarter”
Under fanen Opsætning -> Lønarter har du nu en ny tilgængelig visning ved navn ”System-lønarter”. Her kan du se og redigere de lønarter der ikke er tilgængelige under fanen ”Løndata” – eksempelvis lønarter til indeholdt A-skat, ATP, feriepengehensættelse mm.
Dette betyder at du eksempelvis kan ændre disse lønarters opførsel hvad angår dimensionsfordeling. Du kan også ændre deres navn, beskrivelse eller opførsel.
Der er dog visse begrænsninger for hvad der kan redigeres på denne type lønarter, og uanset hvad er du selv ansvarlig for de løntekniske konsekvenser af de ændringer du måtte lave. Under normale omstændigheder anbefaler vi at funktionen kun benyttes efter rådgivning fra Intect.
Intern ref.: GS-10597
Valgfri feriepengesats på timelønnede
På medarbejdere uden betalt ferie, og som benytter FerieKonto eller en feriekasse, har du nu mulighed for at sætte en valgfri sats for feriepengene.
Normalt er satsen enten 12,50%, eller 12,00% for den såkaldte §23-ordning. Men hvis fx en overenskomst dikterer en anden sats, har du nu mulighed for at angive dette.
Intern ref.: GS-11442
Det med småt
- Lønkørsels-nummer vises nu både på selve lønsedlerne og under fanen Medarbejder -> Lønsedler. (GS-11251 / GS-11937)
- I tilfælde hvor en lønseddel indeholder både sygedagpenge og skattepligtige feriepenge, men ingen anden almindelig skattepligtig indkomst, rapporterer systemet nu mere hensigtsmæssigt til E-Indkomst (GS-11686).
- Det er nu muligt at slette en ”Fri bil” ordning på en medarbejder. (GS-11645)
- Vi viser nu en advarsel hvis man angiver at en medarbejders pensionsordning er ”Bankkonto”, men der ikke rent faktisk er angivet et kontonummer. (GS-7948)