I denne vejledning beskriver vi logikken bag funktionen 'Dynamisk takst', som kan anvendes i tidsartskonfigurationen.
Denne artikel er sidst opdateret: oktober - 2023.
Hvis du først gerne vil blive klogere på hvad tidsarter er og hvad de kan bruges til, kan du starte med følgende vejledninger:
Dynamisk takst
Under tidsartsopsætningen kan man sætte markering i feltet 'Brug dynamisk takst' og det betyder at systemet skal hente en bestemt takst eller sats når tidsarten godkendes og omdannes til løndata. Der er flere forskellige steder, hvor denne takst kan sættes op. Den prioriterede rækkefølge er:
- Takst på selve timeposten
- Fast takst på medarbejderen
- Anciennitetsbaseret takst på skabelonen
- Fast takts på skabelonen
- Eksisterende poster under Medarbejder -Løndata med matchende beskrivelse
Hvis der ikke kommer en takst ind via indlæsningen, og der ikke er indsat en takst på selve tidsartsopsætningen, kigger systemet på, om der er en takst på medarbejderens stamkort.
Er der ikke en takst her, kigger systemet på, om der er opsat en takst under anciennitet på skabelonen.
Er der ingen opsætning her, går systemet videre og kigger efter en takst på selve skabelonen
Finder systemer heller ikke en takst her, kigger den til sidste under løndata på medarbejderen.
For at få denne opsætning til at fungere korrekt, skal beskrivelse, enhedstype og evt. dimensioner passe præcis med det der står på tidsarten, ellers vil systemet ikke matche den takst, der er indsat på lønarten.
Derudover, skal lønarten være sat op til at blive 'nulstillet' efter næste lønkørsel (det betyder, at lønarten med taksten, gemmes under løndata, men enhederne slettes).
Hvis systemet ikke finder en takst nogen steder, dannes der ikke nogen lønart på medarbejderen når tidsarten godkendes.
Læs mere om tidsartsopsætning
Du kan læse mere om tidsartsopsætning i nedenstående vejledninger. Intect har forskellige konfigurationsmuligheder, udover de ovenfor nævnte, så det er blot at prøve sig frem.
'Opsætning af tidsmodul - Arbejde'
'Opsætning af tidsart - Ferie'
'Dynamisk takst på tidsarten - hvordan fungerer det?'