Har du lavet en aftale med din arbejdsgiver om at holde fri/ferie i mere end de 25 dage som ferieloven anviser, så kan du nemt håndtere det i Intect ved at benytte følgende to funktioner:
- Håndtering af ekstra ferie opgjort i dage (Merferie)
- Håndtering af ekstra ferie opgjort i timer (Feriefritimer)
Denne artikel er sidst opdateret: april-22.
Håndtering af Merferie
I Intect kan du registrere merferie for dine medarbejdere.
Merferie er ekstra dage, der i høj grad opfører sig på samme måde som de 25 dage ferieloven anviser.
Har din medarbejder eksempelvis kontraktuelt 30 dages årlig ferie, vil det være opsat som almindelig ferie plus 5 dages merferie. Merferien udskilles særskilt i diverse rapporter, og den rapporteres ikke til eIndkomst, men derudover opfører den sig som almindelig ferie.
Sådan opsætter du merferie for dine medarbejdere:
- Gå til 'Medarbejder - 'Ansættelse'.
- Under afsnittet 'Ferie' dobbeltklikker du på 'Merferie – dage optjent pr. år'. (eller klikker på blyanten nederst til højre).
- Angiv antallet af merferiedage i feltet.
- Marker i feltet 'Merferie afholdes før almindelige ferie', alt efter om du ønsker at de almindelige feriedage skal afholdes først eller sidst.
Den kontante værdi af merferiedagene kan håndteres på forskellige måder ved fratrædelse: - Vælg i drop down-menuen, hvorvidt merferien bortfalder, udbetales eller om værdien indregnes i almindelige feriepenge ved medarbejderens fratrædelse.
- Klik 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
Merferiedage håndteres efterfølgende under fanen 'Restferie' (Gå til 'Virksomhed' - 'Saldi' - Restferie'). Merferien rapporteres ikke til eIndkomst, da der i stedet bliver lavet en særskilt rapport.
Læs hvordan du håndterer restferie og feriefritimer i vejledning 'Restferie og feriefritimer'.
Beregn værdien af merferie
I de fleste tilfælde, for medarbejdere med merferie, optjener man 5 ekstra feriedage. Den ordinære ferie er 25 feriedage og merferien udgør 1 uge = 5 feriedage. Feriepengene beregnes med 12,5% af feriepengegrundlaget. Merferien beregnes som 1/5 del af dette (svarende til 1 uge) = 2,5%.
Systemet beregner dermed merferien, som 2,5% af feriepengegrundlaget.
Ved optjening af 5 merferie årligt optjenes 0,42 merferiedage ved hver lønperiode og det vil fremgå på lønsedlen sammen med den ordinære ferie. Medarbejderen vil dermed optjene 2,5 feriedage pr. lønperiode.
Eksempel
Feriepengegrundlaget er: 17.000 kr.
2,5% * 17.000 = 425 kr.
Værdien af 0,42 merferiedage = 425 kr.
Håndtering af Feriefritimer
I Intect kan du registrere feriefritimer for dine medarbejdere. Saldoen for feriefri opgøres i timer og kan ikke opsættes til dage. Vi henviser til at bruge Merferie, hvis saldoen skal fremgå i dage.
Sådan opsætter du feriefritimer for dine medarbejdere:
- Gå til 'Medarbejder' - 'Ansættelse'.
- Under afsnittet 'Feriefritimer' dobbeltklikker du, så du kan redigere i informationerne (eller klikker på blyanten nederst til højre).
- Angiv antal timer, der skal optjentes til feriefritimer.
- Markér om optjeningen skal ske én gang årligt eller pr. lønperiode.
Ved årlig optjening:
- Vælg måneden for optjening i drop down-menuen.
- Bestem hvorvidt optjeningen for nyansatte og ved opnået anciennitet skal være 'forholdsmæssig', eller 'fuld' i drop downmenuen.
- Angiv anciennitetskravet i måneder.
- Vælg beregningsgrundlaget i drop down-menuen.
- Klik 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
Ved optjening pr. lønperiode:
- Angiv anciennitetskravet i måneder.
- Vælg beregningsgrundlaget i drop down-menuen.
- Klik 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
Feriefritimer håndteres efterfølgende under fanen 'Saldi' (Gå til 'Virksomhed' - 'Saldi' - 'Feriefritimer'). Feriefritimerne rapporteres ikke til eIndkomst, da der i stedet bliver lavet en særskilt rapport.
Læs mere om Merferie og feriefritimer i i vejledning 'Restferie og feriefritimer'.