Som udgangspunkt behøver du ikke at gøre noget aktivt for at overføre ferie i Intect. På lønsedlen vil ’gammel ferie’ automatisk fremgå som overført ferie. Ved brug af lønarten ’afholdt ferie’ benyttes logikken fra FIFO-princippet (first in, first out), hvilket betyder, at systemet altid nedskriver den først-optjente ferie.
Hvis du alligevel foretrækker at lægge de to ferieår sammen, skal du være opmærksom på, at værdien af feriedagene lægges sammen med værdien af ferien for det nye ferieår, og det vil medføre en ny gennemsnitsberegning af værdien af én feriedag.
Denne artikel er sidst opdateret: august - 2023.
Feriepenge i eget hus - timelønnede
Det kan også være nødvendigt at overføre ferie fra gammelt ferieår, hvis I selv holder feriepengene i huset, og der er medarbejdere, der har restferie fra forrige ferieår, som skal udbetales. Se med nedenfor, hvor vi har beskrevet to måder, hvorpå du kan håndtere det - via modulet Saldi eller via Dataimport.
Overfør restferie for timelønnede via modulet Saldi
Vær opmærksom på, at funktionen kun bør benyttes hvis I selv holder feriepengene for de timelønnede og ikke overfører feriepengene til Feriekonto eller en anden feriekasse.
Den nemmeste og hurtigste metode for at overføre restferie fra gammelt ferieår er via modulet Saldi.
Gå til Virksomhed - Saldi - Restferie og vælg ferietypen 'Løbende afregning'.
Udfyld følgende felter:
- I feltet 'Periode' indsættes det Ferieår, hvorfra ferien skal overføres (forrige ferieår).
- I feltet 'Ændring udføres pr.' vælges den dato, hvor overførslen skal træde i kraft.
- I kolonnen 'Overfør dage' indsættes det antal dage, der skal flyttes ud for den aktuelle medarbejder.
- Til sidst klikkes på 'Udfør' nederst til venstre.
Restferie fra tidligere ferieår og værdien af denne er nu flyttet fra forrige ferieår til sidste ferieår, hvor ferien kan udbetales via lønarten 'Udbetalt ferie sidste år'.
Vær opmærksom på, at eventuel restferie og værdien af denne også skal overføres hos Feriepengeinfo, så der er overensstemmelse mellem overført ferie i Intect og Feriepengeinfo. Ændringen i Intect medfører ikke en ændring hos Feriepengeinfo.
En eventuel regulering af feriepengehensættelsen skal foretages manuelt.
OBS! Det vil være samme metode for de fastlønnede; her vælger du blot ferietypen 'Betalt ferie'.
Sådan sammenlægger du ferieårene via dataimport
Du kan manuelt flytte gammel ferie til indeværende ferieår via medarbejdernes primobalancer/ saldokorrektioner eller via modulet Saldi. Nedenstående guide beskriver metoden for, hvordan du indlæser rettelser med en excel-fil.
Følg denne 3 trins guide:
- Trin 1: Hent skabelonen
- Trin 2: Udfyld arket med primobalancer
- Trin 3: Upload saldi til Intect
Se evt. vejledning 'Import af primobalancer' for en generel vejledning til import af saldi.
Trin 1: Hent skabelonen
Når du skal opdatere dine medarbejderes saldi, skal du først downloade en skabelon med alle medarbejderne, hvor vi har indsat alle de data, du skal indtaste for medarbejderne.
Sådan henter du skabelonen:
- Gå til Virksomhed - Opsætning.
- Vælg underfanen 'Dataimport'.
- Vælg 'Primobalancer / Saldokorrektioner'.
- Vælg 'Hent skabelon'.
Klik 'Download' og vælg den dato, du ønsker at få vist data fra. Det er normalt den sidste dag i en måned eller lønperioden.
Klik 'OK' og dit ark bliver downloadet.
Trin 2: Udfyld arket med korrektionerne
Skabelonen vil være udfyldt med alle dine medarbejdere. Du kan vælge at frasortere de medarbejdere, der ikke skal have overført ferie. Det er dog ikke nødvendigt, så længe der ikke står data i felterne ud for medarbejderne. Vær opmærksom på, at du ikke må slette kolonner, selvom de ikke skal bruges.
Der skal tastes 2 linjer for hver medarbejder.
Dato for påvirket ferieperiode (kolonne G):
- Sidste ferieår: Datoen skal ligge i det pågældende ferieår. Fx sidste dato i ferieåret (31-08-2021)
- Indeværende ferieår: Systemet vælger altid indeværende ferieår, hvis feltet efterlades blankt.
Feriegrundlag (Kolonne W)
- Sidste ferieår: Indsæt den ferieberettigede løn med negativt fortegn (Du skal indsætte værdien af den ferieberettigede løn, som feriedagene har).
- Indeværende ferieår: Indsæt samme beløb med positivt fortegn i linjen for indeværende ferieår.
Optjente feriedage (Kolonne X)
- Sidste ferieår: Indsæt antal feriedage, der skal nedskrives, i linjen med negativt fortegn.
- Indeværende ferieår: Indsæt antal feriedage, der skal overføres, med positivt fortegn.
Beregning af den ferieberettigede løn
Du kan bruge denne formel til at beregne beløbet for den ferieberettigede løn.
Se eksempel nedenfor.
VIGTIGT!
I kolonnen 'Ferietillæg optjeningsprocent' skal du huske at rette til 0.00%, så der ikke beregnes ferietillæg af overført ferie. Systemet beregner automatisk 1% i ferietillæg af de ferieberettigede løn, og for at undgå dette, indsættes 0,00 i dette felt.
Trin 3: Upload udfyldt fil
Du uploader importfilen i samme fane, hvor du downloadede skabelonen.
- Gå til Virksomhed - Opsætning.
- Vælg underfanen 'Dataimport'.
- Vælg 'Primobalancer / Saldokorrektioner'.
- Vælg 'Upload udfyldt fil'.
- Klik 'Upload' og find den gemte fil.
- Klik dernæst på 'Importér'.
Når filen er uploadet, kan du se de nye saldi til ferieregnskabet for medarbejderne på deres lønsedler.
Hvis der er en fejl i den importerede fil, vil du få en pop op-besked, som fortæller, hvad fejlen er, angivet med værdierne på række og kolonne, fx 26C, eller navene på felterne, fx Gage på Hans Hansen.
Se også vejledningerne:
'Reservér ubrugte feriepenge til Arbejdsmarkedets feriefond'